En politisk hårdknude er måske på vej mod løsning i Libanon.
Tidligere premierminister Saad al-Hariri siger i en tv-tale, at han støtter sin tidligere politiske fjende Michel Aoun, der forsøger at blive præsident.
Står over for mere modstand
Libanons politiske dødvande har stået på i to år.
Saad al-Hariri er sunnimuslim og har længe været modstander af Michel Aoun, der er kristen og allieret med den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse.
Aoun står dog over for mere modstand, for Nabih Berri, parlamentets formand og også allieret med Hizbollah, er modstander af Michel Aoun.
/ritzau/