Orange bælter af lava flyder lige nu fra flere sprækker i den islandske by Grindavík.
Knap 4.000 indbyggere i byen blev evakueret første gang før jul. Nu er de blevet evakueret igen.
Tre huse er brændt ned eller opslugt af lava, og de nyeste billeder viser ifølge den islandske tv-station RUV, at et fjerde og femte hus kan være på vej mod samme skæbne.
Se billederne fra vulkanudbruddet herunder.