Den kurdiske YPG-milits i det nordvestlige Syrien har igennem den sidste uge været mål for en militær offensiv fra Tyrkiets side.
Tyrkiet har sat kampvogne, landtropper og luftangreb ind for at drive den kurdiske milits ud af byen Afrin for senere at bevæge sig længere østpå for at drive de kurdiske styrker ud af byen Manbij.
Den offensiv får nu de kurdiske myndigheder til at bede den syriske præsident, Bashar al-Assad, om hjælp.
- Vi beder den syriske stat om håndhæve landets suveræne forpligtelser i forhold til Afrin og beskytte grænserne til Tyrkiet mod angreb fra den tyrkiske besættelse. Vi beder om, at Syriens væbnede styrker sikrer sine grænser til Afrin-området, lyder det i en udtalelse fra de kurdiske myndigheder.
Den tyrkiske offensiv med navnet 'Operation Olivengren' blev indledt i sidste uge, og Tyrkiets erklærede mål er at skabe en 30 kilometer bufferzone i grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien, der skal strække sig mellem Afrin og Manbij.
Grænseområdet er nemlig kontrolleret af kurdiske styrker, og Tyrkiet ser YPG som en terrororganisation.
- Syrien er ikke herre i eget hus
Det syriske styre har fordømt Tyrkiets operation i området, men har endnu ikke grebet ind. Og det hænger sammen med, at operationen er koordineret i samarbejde med Rusland, der de facto kontrollerer luftrummet over den del af Syrien.
- Det udstiller, at den syriske regering ikke er herre i eget hus, for deres allierede, russerne, som de er meget afhængige af, har givet tilladelse til, at Tyrkiet overflyver Afrin, siger Puk Damsgård, mellemøstkorrespondent i DR.
Det er flere år siden, at Syriens regering har kontrolleret den nordlige grænse. I stedet er det blandt andet Den Frie Syriske Hær, der er støttet af Tyrkiet, og en række kurdiske styrker, der har kontrol med den.
Derfor har det syriske styre med præsident Bashar al-Assad heller ikke meget at skulle have sagt i området, og det er usandsynligt, at styret på nuværende tidspunkt vil sende tropper eller fly til sin nordlige grænse for at hjælp kurderne, vurderer Puk Damsgård.
Kurdere lever side om side med styret
Tyrkiet ser kurdiske YPG som en terrororganisation, men det syn bliver ikke delt af alle andre, der er til stede i regionen. USA støtter for eksempel Syriens Demokratiske Styrker, som YPG er en del af.
Og selvom kurderne i årevis har kæmpet for deres rettigheder under Assad-styret og udnyttet krigen som en chance for at etablere lokalstyre med militær, politi og undervisning i kurdisk, så ser det syriske regime heller ikke kurderne som en egentlig fjende.
- Kurderne har modsat de syriske oprørsgrupper ikke angrebet styret, og i deres hovedby, Qamishli, eksisterer de kurdiske myndigheder side om side med regimet. Så når man kører i byen, kan man se store billeder af Bashar al-Assad og hans far, Hafez al-Assad, og det næste øjeblik er der YPG-soldater, siger Puk Damsgård og fortsætter:
- Så de eksisterer ligesom side om side, fordi kurderne har valgt at holde sig på god fod med styret, blandt andet for at undgå at blive sønderbombet, som led i at forsøge at opnå et selvstyre og i sidste ende selvstændighed.
Amerikansk grænsehær
Tyrkiets Operation Olivengren blev iværksat, ganske få dage efter at det kom frem, at USA vil træne en grænsehær på 30.000 soldater i grænseområdet mellem Syrien og Tyrkiet.
Styrken vil blandet andet bestå af YPG og Syriens Demokratiske Styrker (SDF) og skal ifølge USA sikre, at den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat ikke genopbygges i Syrien.
Og mens USA har opfordret Tyrkiet til at lægge bånd på sig selv i forhold til offensiven ved Afrin, har Tyrkiet langet hårdt ud efter USA's støtte af de kurdiske styrker.
I går lød det fra den tyrkiske vicepremierminister, Bekir Bozdag, at USA skal stoppe med at "støtte terrorister", hvis Tyrkiet ikke også skal angribe USA's 2.000 soldater i Syrien.