Som statsminister Mette Frederiksen (S) ser det, var der ét Europa før den 24. februar i år, hvor de russiske styrker rykkede ind i Ukraine og indledte deres krig, og et andet efter.
Lige nu står de europæiske lande midt i en yderst alvorlig sikkerhedspolitisk krise, som allerede har sendt hundredtusindvis af ukrainere på flugt ind over EU’s ydre grænser, og som meget vel kan blive endnu værre.
Og i de kommende uger og dage står Danmark og de andre medlemslande over for at skulle træffe nogle helt enorme beslutninger, som vil komme til at få vidtrækkende konsekvenser for Europas sikkerhed og uafhængighed fra resten af verden.
Det var det tunge budskab fra både statsministeren og hendes europæiske kollegaer, da de fredag eftermiddag afrundede deres to dage lange EU-topmøde på Versailles-slottet syd for Paris, hvor krigen i Ukraine var det altoverskyggende emne.
- Vi har behov for at styrke Europa, for der er krig på vores kontinent. Og der er behov for yderligere hjælp til Ukraine, lød det fra statsministeren, som understregede, at "vi allerede er et andet Europa" end for blot to uger siden.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, er enig i, at de 27 medlemslande står over for nogle helt fundamentale valg i den kommende tid. Han har dog længe presset på for, at EU-landene i langt højere grad skal stå på egne ben, og de skridt skal nu tages.
- Vi bliver nødt til at have modet til at træffe nogle historiske beslutninger, understregede præsidenten, som også var vært for topmødet, efterfølgende.
Mere produktion i Europa
Udover at fastholde støtten og hjælpen til Ukraine er EU-landenes overordnede mål nu, at de hurtigst muligt skal vriste sig ud af ikke mindst Ruslands energikløer og blive langt bedre til at tage vare på sig selv.
Verden er nemlig blevet langt mere ustabil og urolig end for blot få år siden, lyder det i konklussionerne fra topmødet. Derudover har den russiske krig i Europa med al tydelighed vist, at de gamle spilleregler ikke længere holder, og at lande, som de ellers handler for milliarder af euro med, ikke altid er til at stole på.
Derfor lægger landene nu op til at styrke deres forsvar og sikkerhed, så de i højere grad kan beskytte sig selv og de værdier, de står for. Flere af de østeuropæiske medlemslande, som længe har advaret mod truslen fra Rusland, frygter, at de også kan blive angrebet.
Men de lægger også op til at gentænke hele deres industripolitik, så de i fællesskab kan sikre, at strategisk vigtige produkter som eksempelvis mikrochips, medicin, vigtige råmaterialer og fødevarer fremover bliver produceret på europæiske jord og ikke i lande, som ligger uden for unionen.
På den måde risikerer de ikke, at de lige pludselig løber tør for de vigtige produkter i kriser, som man eksempelvis oplevede det under coronapandemien, hvor landene manglede mundbind og afgørende råvarer til at producere vacciner.
Væk med russisk energi
I første omgang går landene dog efter at løsrive sig fra den russiske energi, ikke mindst naturgas, som de lige nu er stærkt afhængige af. På topmødet blev stats- og regeringscheferne efter pres fra Danmark enige om, at de skal "udfase deres afhængighed af russisk gas-, olie- og kulimport så hurtigt som muligt".
- Vi skal gøre os uafhængige af russisk gas gennem spredning af forsyningskilderne og ved at investere massivt i vedvarende energi, lød det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Der blev dog ikke sat en specifik dato på, hvornår de skal være frie af den russiske import, men Europa-Kommissionen vil i maj fremsætte et forslag, der skal vise vejen for, hvordan EU kan blive afhængig af de fossile brændsler inden 2027.
Det bliver hverken nemt eller billigt. Og ifølge Mette Frederiksen skal man have respekt for, at der er nogle medlemslandene, eksempelvis Tyskland og Italien, som er mere afhængige af russisk energi end andre, og som derfor står over for nogle meget store omvæltninger i de kommende år.
- Det er utrolig kompliceret og med mange, mange delelementer i. Men det er fantastisk opmuntrende, at der står et samlet europæisk kontinent, der siger, at vi skal være uafhængige af Putin og den russiske gas, sagde Mette Frederiksen.
Skal tænke ud af boksen
Samtidig handler det ifølge statsministeren om at styrke EU-landenes "samlede forsvars- og sikkerheds-setup" for på den måde at styrke deres modstandskraft. Det skal ske ved, at de hver især bruger flere penge på deres militær og forsvar samt styrker deres EU-samarbejde på forsvarsområdet.
- Hvert land skal gøre op med sig selv, hvordan de i egen andedam kan bidrage endnu mere til vestens sikkerhed, sagde statsministeren og henviste til, at regeringen nu vil sende det danske forsvarsforbehold til folkeafstemning.
Men det bliver på ingen måde billigt for medlemslandene, når de i de kommende år skal ud at købe nyt militærudstyr, mere naturgas fra andre lande end Rusland og sætte ekstra skub på udviklingen af vedvarende energikilder. Og statsministeren understreger, at det ikke må føre til ”massive nedskæringer på ydelser, velfærdssamfund eller sammenhængskraft i det hele taget.”
Derfor er der brug for en anden økonomisk tænkning, mener hun.
- Ellers hænger de europæiske økonomier ikke sammen. Det er det, der er hovedpinen, der hvor vi står lige nu. Det bliver vi nødt til at forholde os til og diskutere med hinanden, sagde hun.
Den franske præsident har luftet ideen om, at medlemslandene endnu engang skal ud at låne milliarder af euro i fællesskab, som de gjorde i forbindelse med coronakrisen. Det var et historisk nybrud, som den danske regering modvilligt måtte acceptere.
Statsministeren fastholder, at hun "grundlæggende er bekymret for fælles gældsstiftelse". Men hun tilføjer, at hun ikke selv har noget bud på, hvordan man kan få enderne til at hænge sammen.
- Vi skal finde en måde at frigøre ressourcer til de nødvendige investeringer, samtidig med at vi holder fast i en ansvarlig økonomisk politik, sagde hun og tilføjede, at EU-landene lige nu står mere samlet, end de har gjort længe.
Også i forhold til fortsat at støtte ukrainerne og indføre flere sanktioner mod Rusland. Her til eftermiddag lød det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, at EU-landene er klar med en fjerde sanktionspakke, som blandt vil standse for eksporten af luksuriøse varer til Rusland samt sikre, at russerne ikke kan bruge kryptoaktiver til at omgå de nuværende sanktioner.
- Det afgørende lys i den meget, meget mørke tid for Europa er, at vi står og går sammen.
Stats- og regeringscheferne mødes igen om to uger i Bruxelles til et nyt topmøde.