I årevis har Nordkoreas Kim Jong-Un tordnet og truet med bål og brand over for USA - nu har han fået et møde med den amerikanske præsident.
Det er en diplomatisk kovending i forholdet mellem de to landes ledere, som i de seneste år har skiftevis truet og tilsvinet hinanden.
Men selvom nogle vil kalde det forestående topmøde mellem USA's og Nordkoreas to ledere for en diplomatisk sejr for USA, så kan præsident Donald Trumps accept af mødet også betragtes som en sejr for Kim Jong-Un.
Det fortæller DR's Asien-korrespondent, Phillip Khokhar.
- Det her er et udtryk for, at Kim Jong-Un faktisk har vundet en sejr. Det lykkedes ham først at rykke tættere på Sydkorea, som har haft et meget klart og tydeligt ønske om at forhandle med Nordkorea og stoppe den her aggressive tone, der har været. Og så må man sige, at jeg tror ikke, at nordkoreanerne havde regnet med, at USA's præsident på så tidligt et tidspunkt ville erklære sig villig til at mødes med Kim Jong Un, siger han.
- Den her belønning, som det her bliver opfattet af Kim Jong-Un, var der ikke nogen, der havde forudset, at Trump ville give ham.
Ingen indledende forhandlinger
Mødet mellem de to er kommet i stand, efter en sydkoreansk delegation til Det Hvide Hus overbragte en personlig invitation fra den nordkoreanske leder.
Invitationen er kommet uden forudgående forhandlinger på embedsmandsniveau mellem de to lande, hvilket er højst usædvanligt, siger Philip Khokhar.
- Når man ser på nogle af de forløb, der for eksempel har været mellem Iran og andre lande om at afvikle Irans atomprogram, så er det jo noget, der er foregået på embedsmandsniveau og på ministerniveau i flere år. Man har ikke set præsidenten pludseligt flyve til Teheran for at forhandle.
Det er også usædvanligt, at den amerikanske præsident har sagt ja til mødet, uden at Nordkorea har forpligtet sig til at leve op til de forhåndsbetingelser, som USA normalt har stillet landet - nemlig løftet at opgive atomvåbenprogrammet.
- Det er rigtigt nok, at Nordkorea i et brev og overfor Sydkorea har sagt nogle lidt mere løse formuleringer, som man vælger at tolke positivt, men det er faktisk ikke, hvad amerikanerne før i tiden har krævet, fortæller han.