Tingsretten i Sverige satte i dag punktum i sagen om Drottninggaten-morderen. Den 40-årige usbeker Rakhmat Akilov blev idømt livstid og retten slog fast, at forbrydelsen bør betegnes som en terrorhandling.
Med domsafsigelsen er den juridiske del af sagen afsluttet, men forbrydelsen vil fortsat præge den politiske dagsorden, lyder vurderingen fra DR’s Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.
- Det er især det forhold, at Akilov befandt sig illegalt i landet og brugte sit ophold til at forberede og gennemføre et angreb på svenskerne, siger hun.
Bedre kontrol
Forud for angrebet havde svenske myndigheder afvist Akilovs ansøgning om opholdstilladelse. Men myndighederne havde ikke sikret sig, at Akilov reelt havde forladt landet.
Det har derfor fået store dele af den svenske befolkning til at kræve bedre kontrol med de folk, som myndighederne udviser.
- Den svenske statsminister Löfven var for kort tid siden ude og netop bruge Akilov som eksempel på, at de mennesker, der har fået afslag på opholdstilladelse, men som stadigvæk befinder sig i Sverige, fremover skal udvises i langt højere grad, end de bliver i dag, siger Anna Gaarslev.
Indvandrekritiske partier i medvind
Siden terrorhandlingen har indvandrekritiske partier i Sverige argumenteret for, at Akilov repræsenterer en større og mere generel problemstilling, som kræver politisk handling.
- Hvis der er nogle, det her angreb har gavnet, hvis man kan sige det sådan, ja så er det de partier, der er kritiske overfor indvandring og kritiske over for den situation, som svenskerne står i lige nu, og det er jo først og fremmest Sverigedemokraterne, siger Anna Gaarslev.
- Det har sat yderligere blus på den dagsorden, som de gerne vil fremme
Ud over terror og mord er Akilov samtidig blevet kendt skyldig i mordforsøg på 119 mennesker og for i 24 tilfælde at have bragt andres liv i fare. Samtidig idømmes Akilov et samlet erstatningskrav på omkring 14 millioner svenske kroner.