- Jeg vil med sikkerhed tæmme den mentalt forstyrrede, amerikanske senile olding med bål og brand.
Sådan lød det fra nordkoreanske leder, Kim Jong-un, i en sjælden tale på nordkoreansk tv i morges. Den mentalt forstyrrede, amerikanske senile olding, han referer til, er ingen anden end USA's præsident, Donald Trump.
Udfaldet er bare det seneste i en lang række krigeriske udmeldinger i det, der efterhånden ligner en regulær krig på ord.
Under FN's generalforsamling i denne uge kaldte Donald Trump for eksempel Kim Jong-un for "en raketmand på en selvmordsmission" og en "gal mand". Den sidste vending genbrugte Donald Trump tidligere i dag, da han i et tweet svarede igen på den nordkoreanske præsident.
Og det er altså usædvanlig opførsel fra en amerikansk præsident, siger DR's USA-korrespondent Steffen Kretz:
- De verbale udfald kommer direkte fra præsidentens hånd via Twitter, og Trump er både impulsiv og aggressiv i sin tone, når han farer i blækhuset. Så tonen - særligt fra amerikansk side - er ny og anderledes, for almindeligvis behøver lederen af verdens stærkeste militærmagt og verdens største økonomi ikke at råbe for at blive hørt, siger Steffen Kretz og fortsæter:
- Men Trump er altså på ingen måde en gængs leder af en supermagt.
En ond sort abe
Det er langt fra første gang, at den unge diktator i Nordkorea finder på øgenavne til sine rivaler på den internationale politiske scene.
Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama blev kaldt en "ond, sort abe", og Hillary Clinton lignede ifølge Kim Jong-un både "en skoleelev" og "en pensionist på indkøbstur".
Endnu hårdere ord har han rettet mod Sydkoreas tidligere præsident, Park Geun-hye, som han har kaldt "en grim, kvindelig skændsel af en flagermus", "en mageløs dragekvinde", "en haleløs, skør, gammel tæve" og "en gammel kat, der stønner i sin sygeseng".
Tidligere amerikanske præsidenter har holdt sig i skindet og er ikke løbet med på de nordkoreanske ordlege, og derfor ligger det heller ikke i kortene, at det skulle ske nu. Men Donald Trump er ikke som de fleste tidligere præsidenter i USA.
- Det usædvanlige er ikke, at ordkrigen foregår. Det særegne er de ord, som særligt USA's præsident anvender.
- Donald Trump er ikke diplomat. Han var ikke politiker, før han blev valgt. Han er ikke slebet af mange års optræden på den internationale politiske arena, og hans verbale udfald er sjældent gennemgået af en stab af rådgivere, sådan som det er sædvane for en amerikansk præsident, siger Steffen Kretz.
Større og større trusler
Øgenavne er ikke det eneste, de to statsledere har dystet på de seneste uger og måneder.
Nordkorea har siden februar udført et hav af missiltest, der er udført en prøvesprængning af en bombe, som ifølge styret er en brintbombe.
De nordkoreanske missiler er blevet mere avancerede og kan række længere end førhen, og nogle af dem skal angiveligt kunne nå amerikansk territorium. Samtidig hævder styret i Pyongyang, at det har udviklet atomsprænghoveder, der kan monteres på de langtrækkende missiler.
De mange testaffyringer, sprængninger og den generelle udvikling i Nordkoreas våbenarsenal har fået verdenssamfundet til at skule bekymret til det lukkede land, og der er sat ind med stramme sanktioner for at lukke for styrets indtægter, der går til at udvikle landets atomvåbenprogram.
Ingen vil have en krig
Men sanktionerne har ikke været nok for den amerikanske præsident, der har lovet at svare igen på de nordkoreanske trusler med bål og brand, og truet med at udslette Nordkorea fuldstændig, hvis styret fortsætter sine provokationer.
På den anden side har Nordkorea truet med at angribe den amerikanske stillehavsø Guam, og at landets missiler kan ramme amerikansk fastland.
Men hverken Nordkorea eller USA har interesse i, at ordkrigen skal eskalere til en konflikt på andet og mere end ord, vurderer Steffen Kretz.
- Nordkorea kan ikke vinde en militær konfrontation, en krig vil blive enden på Kim Jong-Uns styre. USA kan ikke ramme alle Nordkoreas raketinstallationer og hele dets våbenprogram på én gang, siger han og fortsætter:
- Altså vil et amerikansk angreb sandsynligvis føre til et modangreb fra Nordkoreas side, og Sydkoreas hovedstad, millionbyen Seoul, ligger inden for en meget kort radius af Nordkoreas militære installationer. Så ingen af parterne har nogen som helst interesse i, at ordkrigen udvikler sig til en konflikt.
Der er dog et men i den beregning. Og der skal vi tilbage til både Donald Trumps og Kim Jong-Uns utilregnelige lederstil.
- Det uforudsigelige element er selvfølgelig, at ingen af de to landes lederes reaktioner på hinanden hidtil har været præget af logik, siger Steffen Kretz.