Israel siger, at det udførte præventive angreb natten til søndag, fordi Hizbollah gjorde klar til omfattende raketangreb.
Hizbollah siger, at gruppen sendte 320 raketter ind over grænsen til Israel efterfulgt af angrebsdroner.
Hamas skød så søndag aften en enkelt raket mod Israel, som slog ned uden at gøre skade.
Det har været en begivenhedsrig weekend i Mellemøsten. Og midt i det hele foregår der også våbenhvileforhandlinger i den 10 måneder lange krig mellem Israel og Hamas i Gaza.
Weekendens angreb er ligefrem ikke noget, der hjælper den proces. Det siger DR's internationale korrespondent Steffen Kretz, som lige nu befinder sig i Beirut i Libanon.
- Der er ingen udsigt til en aftale om en snarlig våbenhvile.
Hamas har nu forladt forhandlingerne, der finder sted i Kairo i Egypten.
Derudover har Israel også trukket sig.
Parterne er stadig langt fra hinanden.
- Både Hamas og Israel har trukket deres forhandlere hjem fra Kairo. Nu fortsætter embedsmænd fra USA, Qatar og Egypten med at arbejde på et kompromis, men intet tyder på, at lederne af krigens parter - Hamas og Israel - ønsker en våbenhvile, siger Steffen Kretz.
USA fortsætter
USA har længe ageret forhandler i konflikten sammen med andre arabiske lande.
I sidste uge så det da også ud til, at der måske var et lille lysglimt for enden af tunnellen.
USA's udenrigsminister, Antony Blinken, fortalte nemlig, da han var på besøg i Tel Aviv, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, havde accepteret amerikanernes nye forslag til en våbenhvile.
Det skete som bekendt aldrig, og heller ikke denne weekend har kastet noget af sig i forhold til en våbenhvile.
USA siger dog, at man vil fortsætte de kommende dage for at forsøge at sikre sig et resultat.
- Vores hold i Kairo arbejder febrilsk sammen med de andre mæglere og Israel om at opnå en våbenhvile og en gidselaftale, lød det fra Jake Sullivan, sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, sent i går aftes.
Det ser dog svært ud, forklarer Steffen Kretz.
- Forhandlingerne foregår bag lukkede døre. Men ud fra det, som siver ud, er der ét forhold, som parterne ikke kan blive enige om: Israel har tilkæmpet sig kontrol med Gazas sydlige grænse mod Egypten, og den kontrol vil Israels regering bevare med israelske soldater placeret der.
- Det samme med en korridor, som Israel har skabt, og som nu skærer Gaza over i to dele. Her vil Israel også kunne kontrollere hvem og hvad, der flytter sig fra syd mod nord i Gazastriben og omvendt. Hamas afviser begge dele, siger Steffen Kretz.
Alle øjne rettet mod Mellemøsten
Der er flere gode grunde til, at USA så ihærdigt forsøger at få en aftale i hus.
En af dem er, at Hizbollah hele vejen har gjort det klart, at deres angreb sker som støtte for palæstinenserne i Gaza, og at beskydningen af Israel holder op, når Israel standser sine krigshandlinger i Gaza.
Derudover har Hizbollah også meddelt, at bevægelsen angreb Israel som gengæld for drabet på et højtstående Hizbollah-medlem i sidste måned.
Og selvom Hizbollah siger, at weekendens angreb kun var mod militære mål, skal der ikke meget til, før konflikten lige tager et par ekstra trin op ad eskaleringstrappen, siger Steffen Kretz.
- Israel siger, at man har ramt raketaffyringsramper. Hizbollah siger, at man har skudt efter israelske militærbaser. Man gør meget ud af at understrege, at man ikke er gået efter civile mål.
- Men der skal vel kun ét missil til, der rammer et højhus, et beboelsescenter eller en storby, for at sådan en episode, som det vi oplevede i går, kan komme ud af kontrol og eskalere til at blive en krig.