Korrespondent: EU bruger sit tungeste våben mod Polen

EU-Kommissionen optrapper konflikten med Polen efter to års forgæves forsøg på dialog.

EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, sagde på et pressemøde, at proceduren er startet for de polske borgeres skyld. (Foto: © Emmanuel Dunand, Scanpix)

EU-Kommissionen har taget et drastisk skridt mod Polen ved at starte en artikel 7-procedure.

- Artikel 7-proceduren er EU’s tungeste våben til at straffe et medlemsland, og det er aldrig sket før i de 16 år, artikel 7 har eksisteret, siger DR's EU-korrespondent Karin Axelsson.

Proceduren kan udløse sanktioner mod Polen, da det i yderste fald kan ende med, at Polen mister sin stemmeret i EU's ministerråd og dermed vejen til indflydelse i EU.

Respekterer ikke demokratiske spilleregler

EU har startet flere sager mod Polen de sidste to år.

Her har kritikken lydt på, at Polen ikke lever op til EU's regler på en række forskellige områder – lige fra skovfældning til dommeres pensionsalder.

Sagen, som er startet i dag, er dog meget usædvanlig og alvorlig i en helt anden grad.

- Det her handler ikke bare om, at Polen overtræder nogle regler hist og pist. Det handler om, at Polen de seneste to år har vedtaget 13 love, som EU-Kommissionen mener, strider fundamentalt med de demokratiske principper, siger Karin Axelsson.

EU har løbende kritiseret Polen for reformerne af landets retssystem de seneste to år. Reformerne har blandt andet givet præsidenten og justitsministeren meget stor magt til at ansætte og fyre dommere.

Kritikken er dog ikke blevet mødt med den store lydhørhed fra den polske regering, som blot har vedtaget nye reformer.

- Kommissionen mener, at Polen er inde og pille ved de helt centrale kronjuveler i EU, nemlig de demokratiske spilleregler, som de har skrevet under på at overholde, da de blev medlem af EU, siger Karin Axelsson.

EU kan bruge artikel 7, hvis et land menes at bryde grundlæggende demokratiske principper.

Polen får flere chancer for at rette op

Selve proceduren kan for alvor gå i gang, hvis et flertal af medlemslandene stemmer for Kommissionens beslutning og sammen med EU-Parlamentet erklærer sig enige i, at der er en fare for, at Polen groft eller vedvarende overtræder de demokratiske spilleregler.

Forinden får Polen tre måneder til at rette op på de ting, som Kommissionen har sagt, det skal forbedre. Polen skal blandt andet genetablere armslængdeprincippet mellem regeringen og domstolen.

- Polens regering har har meget klart sagt, at man ikke har tænkt sig at ændre kurs, for de mener reformerne er helt nødvendige, og at EU bare ikke forstår sig på polske forhold, siger Karin Axelsson.

Hvis ikke Polen retter op, skal ministerrådet tage stilling igen og i sidste ende beslutte, om Polen skal miste sin stemmeret i ministerrådet.

Svært at tage stemmeretten fra Polen

Det kræver dog enstemmighed fra ministerrådet undervejs, hvis Polen skal fratages sin stemmeret.

Og det bliver svært, vurderer Karin Axelsson.

- Ungarn og Polen har svoret hinanden troskab i deres fælles reformproces, så det er usandsynligt at nå til vejs ende i artikel 7-processen, siger hun.

Men Kommissionens beslutning om at starte proceduren i dag vil ikke gå ubemærket hen.

- Bare det at sætte den i gang for første gang i historien mod et land og få grønt lys undervejs af et flertal i EU-Parlamentet og Rådet, vil betyde et stort pres på Polen og en stor optrapning af konflikten mellem EU og landene i øst, siger Karin Axelsson.

I maj stemte et flertal i EU-Parlamentet for artikel 7 burde aktiveres over for Polen.

Polens regering har sagt, at man vil fortsætte med reformerne af retssystemet, som EU kritiserer.

Landets forsvarsminister siger, at han er klar til at forsvare Polen i en retssag ved EU-Domstolen