Korrespondent: EU-aftale kan bremse bådflygtninge - men rejser en masse problemer

ANALYSE: EU kunne ikke lukke flygtninge-aftale med Tyrkiet, fordi den indeholder mange kontroversielle emner.

En mand holder et barn, efter tyrkiske soldater har bremset deres forsøg på at sejle til den græske ø Lesbos. (Foto: © Bulent Kilic, Scanpix)

EU's stats- og regeringsledere kunne ikke blive enige om andet end en skitse, da de i nat forhandlede om flygtninge og migranter med Tyrkiet.

Tyrkerne gik ellers med til at tage alle flygtninge og migranter, der kommer til Grækenland fra Tyrkiet retur - også syrere. Samtidig skal EU så tage imod en syrisk flygtning fra tyrkiske lejre for hver syrer, man sender tilbage til Tyrkiet.

- Man sender et signal til folk om, at det kan ikke betale sig at begive sig over til de græske øer i både, fordi så bliver du sendt retur og havner bagerst i køen til at blive sendt til EU på lovlig vis. På den måde håber man at bryde smuglernetværkene, siger EU-korrespondent i DR Nyheder Karin Axelsson.

Tyrkernes pris

I februar kom omkring 2.000 flygtninge og migranter til græske øer fra Tyrkiet hver eneste dag - og mange EU-ledere vil strække sig langt for at lukke den rute.

Det ved Tyrkiet godt, og derfor tager de sig godt betalt for at tage flygtninge og migranter retur: En liberalisering af visumreglerne, så tyrkiske statsborgere lettere kan rejse til EU og mere fart i forhandlingerne om tyrkisk medlemskab af EU.

- Det er bestemt ikke noget, som er nemt at få til at glide ned, siger Karin Axelsson med henvisning til Tyrkiets stadigt mere anstrengte forhold til demokrati og menneskerettigheder.

Kort før topmødet i Bruxelles overtog den tyrkiske stat for eksempel kontrollen med landets største avis, Zaman, som støtter en af Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogans ærkefjender.

Frygt for nye ruter

Men også selve guleroden i Tyrkiets tilbud til EU - tilbuddet om at tage alle flygtninge og migranter retur - har sine modstandere og skeptikere i EU-kredsen.

- Især de østeuropæiske lande synes ikke, at det er nogen særlig god ide. De bryder sig ikke om nogen som helst aftale, som indebærer, at de skal tage imod flere flygtninge, siger Karin Axelsson.

Derudover frygter flere lande, at flygtninge og migranter vil finde nye ruter, som går gennem deres lande.

- Især et land som Italien tænker: Så snart vejret bliver bedre, så tager de længere ned af kysten og sejler over til Italien. Bulgarien har samme bekymring om, at flygtninge og migranter skal sejle fra Tyrkiet til Bulgarien i stedet for de græske øer.

Er det lovligt?

Endelig stiller flere jurister spørgsmål ved, om det overhovedet er lovligt at tilbagesende flygtninge, som med stor sandsynlighed har ret til asyl.

- I nat sagde formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, at det havde man undersøgt, og at Dublin-konventionens regler tillader det, så længe Grækenland anerkender Tyrkiet som et sikkert tredjeland. Men det er også noget, som EU's jurister skal sidde og kigge på i den kommende uge, så man kan nå i mål på det punkt, fortæller Karin Axelsson.

EU-lederne skal forhandle om aftalen med Tyrkiet igen, når der er topmøde i Bruxelles 17.-18. marts.