Så lykkedes det.
Efter to ugers forhandlinger i den polske by Katowice er det lykkedes de knap 200 deltagende lande at nå til enighed om et slutdokument på FNs klima-konference COP24.
- Dette er noget, verden har ventet på, siger den polske forhandlingsleder, Michal Kurtyka.
Men det har ikke været nemt, og præsentationen af slutdokumentet er blevet forsinket med et døgn.
Målet med aftalen var at nå til enighed om et regelsæt for, hvordan landene skal leve op til de mål, der blev vedtaget i Parisaftalen for tre år siden Det skal sikre, at man kan følge med i, om landene holder, hvad de har lovet.
Parisaftalen forpligter medlemslandene til at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader og arbejde for at begrænse den til 1,5 grad.
Det er altså lykkedes lørdag aften, fortæller Lars Christian Lilleholt DR Nyheder.
- Jeg er glad. Det er en historisk aftale. Og det er lykkedes på tværs af de mange forskelle, der i verden mellem de rige og fattige lande. Det er flot, at det er lykkedes.
- Vi giver Parisaftalen flyvehøjde, siger den tilfredse klimaminister.
Det er lykkedes at få et regelsæt, der omsætter Parisaftalen til konkrete CO2-reduktioner, så vi kan måle landene på, hvor langt de er kommet, siger han.
- Det er en rigtig, rigtig god aftale, og jeg er glad for at rejse hjem med den i bagagen.
Uenighed undervejs
Forsinkelsen skyldes blandt andet, at nogle af aftalens største spillere har kæmpet imod dele af aftalen. Stridens kerne har blandt andet været en stor rapport, som FN's Klimapanel, IPCC, udkom med i oktober.
Rapporten fastslog, at det er muligt at begrænse den globale opvarmning til mellem halvanden til to grader i år 2100, men at det kræver hurtige, øgede og omfattende ændringer i alle aspekter af samfundet.
Det har dog været svært at få alle til at bakke op om IPCC-rapportens skræmmende konklusioner.
Et andet problem har været at nå til enighed om, hvor og hvordan man rent faktisk skal reducere udledningen, samt hvordan reduktionerne skal opgøres og rapporteres. Her er det særligt Kina, som er svære at danse med.
Greenpeace: Nogenlunde tilfredse
Hos klimaorganisationen Greenpeace har man fulgt forhandlingernes slutfase tæt.
I organisationen er kalder man aftalen for "et solidt regelsæt", selv om organisationens delegationsleder gerne havde set et større ambitionsniveau.
- Vi står i en situation hvor det virkelig haster at gøre noget. Vi ved, vi har de næste 12 år til at lave dramatiske ændringer i den måde, vi kører vores samfund på, siger Greenpeaces delegationsleder, Jens Mattias Clausen til DR Nyheder.
- Men vi får ikke de politiske forpligtelser til at landene skal hæve målene. Vores klimamål skal femdobles for at forhindre de mest dramatiske klimaændringer.
Fra de rige til de fattige
Et af slagsmålene på COP24 var som på stribevis af tidligere klimakonferencer spørgsmålet om rige landes klimastøtte til ulande. De fattige lande er blevet lovet 100 milliarder dollar årligt i klimabistand fra 2020.
- Men det, der er blevet aftalt i Polen, giver alt for stor mulighed for talgymnastik, når de rige lande skal gøre op, hvor meget de giver til grøn omstilling og klimatilpasning. siger Mattias Söderberg, klimarådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp.
- Medmindre aftalen fortolkes restriktivt, så vil den formentlig betyde, at der ikke kommer flere penge til ulandene, vurderer han.