Det er er en festlig begivenhed, når den klimaaftale, som blev indgået under COP21-topmødet i Paris sidste år, i dag underskrives i New York.
Aftalen skal skabe det internationale grundlag til at bekæmpe temperaturstigninger og omhandler særligt perioden fra 2020 til 2100.
De danske klimaorganisationer synes dog, at EU's optræden på den internationale scene ikke er synlig nok.
Og synlighed er der ifølge de grønne organisationer ellers behov for. De danske klimaorganisationer advarer om, at EU er blevet for passiv.
Kæp i hjulet på Kinas grønne udvikling
Direktøren for den grønne tænketank Concito, Christian Ibsen, mener, at EU er gået fra at være i den grønne føretrøje til nu at hænge i klimabremsen.
- EU er passive for tiden. I en periode, hvor alle lande kigger på hinanden, så er det vigtigt, at der bliver vist initiativ fra alle. EU er pludselig ikke så fremtrædende, som vi tidligere har set, og det kan for eksempel få kineserne til at så tvivl om aftalen.
Han bakkes op af Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen, der er et netværk af 23 danske grønne og bæredygtige foreninger.
- EU har en klar selvforståelse af, at de er de mest førende inden for området. Men selv EU’s mål er ikke tilstrækkelige, og hvis EU viser sig passive nu, så kan det så tvivl om aftalen globalt.
For med et klima, der sender faresignaler, bliver klar handling i de næste fem år endnu mere påkrævet.
- Vi er vidne til ret dramatiske temperaturstigninger, siger DR's klimaekspert, Jesper Theilgaard.
Klimaaftalen blev indgået af 195 nationer og sætter mål for at temperaturen ikke må stige med mere end to grader.
Det går aftalen ud på:
- •
Landene skal hurtigst muligt forsøge at få udslippet af CO2 til at falde. Samtidig tager man højde for, at der skal tages højde for bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom.
- •
Man skal forsøge at holde klodens temperaturstigning under to grader, og man skal arbejde for at holde stigningen nede på halvanden grad i forhold til 1850, hvor industrialiseringen for alvor startede.
- •
Deltagerne skal sammen årligt skaffe cirka 681 milliarder kroner til at nå de nye klimamål.
- •
Lande skal hurtigst muligt nå toppen af deres CO2-udslip. Der tages højde for, at dette vil tage længere tid for visse lande. Eksempelvis Indien, hvor 300 millioner mennesker endnu ikke har adgang til elektricitet.
- •
Der er ingen straf for lande, der ikke overholder deres klimamål, men alle lande er forpligtede til at indberette, hvor meget og hvordan de begrænser CO2-udledningen.