I flere år har det kinesiske styre og Hongkongs demokratibevælse ligget i konflikt med hinanden. I dag blev der skrevet endnu et kapitel i den konflikt, da ikke færre end 53 personer med forbindelse til demokratibevægelsen blev anholdt.
Sikkerhedsministeren i Hongkong, John Lee Ka-chiu, forsvarede tidligere på dagen masseanholdelserne med, at de anholdte, heriblandt en række politikere, havde en "ond" og "ødelæggende" plan om at organisere store demonstrationer og obstruere det kommende valg i Hongkong.
Camilla Nørup Sørensen, der er ekspert i Kinas sikkerhedspolitik, beskriver hændelsen som en sort dag for den demokratiske opposition i regionen.
- Det her efterlader dem med et meget, meget lille manøvrerum. Ud over det her har vi jo set flere fra bevægelsen, der er rejst og har søgt eksil uden for Hongkong. For der bliver slået hårdt ned fra det kinesiske styre, siger hun.
Ny sikkerhedslov
Selvom Hongkong i dag er en del af Kina, har de to parter et noget særpræget forhold. I mere end 150 år var Hongkong nemlig en britisk koloni, og det var først i 1997, at den blev givet tilbage til det kinesiske styre.
Det blev dog aftalt, at byen skulle forblive semiautonom fra resten af Kina, den såkaldte 'ét land, to systemer-model'. Det betød blandt andet, at indbyggerne kunne bevare deres eget retssystem og grænser, ligesom ytrings- og forsamlingsfriheden blev bevaret. Det er noget, som indbyggerne i resten af Kina ikke nyder godt af.
Den model udløber i 2047, hvor Hongkong efter planen vender helt tilbage under kinesisk styre. Men i de seneste år har Kinas kommunistiske regering gradvist indskrænket hongkongernes frihedsrettigheder. Og dagens anholdelser beskrives som det største angreb på demokratibevægelsen, der netop kæmper for at bevare Hongkongs særstatus, siden en ny sikkerhedslov blev vedtaget i Kina sidste år.
Sikkerhedsloven er møntet på Hongkong og blev vedtaget oven på de voldsomme demonstrationer, der har præget Hongkong i en årrække. I den er der en bred fortolkning af forrædderi, som i yderste konsekvens kan betyde en fængselsdom på livstid. Loven, der trådte i kraft 30. juni sidste år, vakte international fordømmelse, da den blev vedtaget, men foreløbig er det blevet ved det.
- Sikkerhedsloven er nok mest af alt et tegn på, at det kinesiske styre har mistet tålmodigheden med Hongkongs regering og dens evne til at styre situationen i Hongkong. Nu går man mere direkte ind fra Beijings side, lyder det fra Camilla Nørup Sørensen.
Flere aktioner
En af de de mest fremtrædende demokratiforkæmpere, Joshua Wong, afsoner lige nu en fængselsdom på lidt over et år. Han er dømt under den nye sikkerhedslov.
Wongs hjem blev i dag ransaget som led i dagens aktion. Det samme oplevede onlinemedier og advokater, som har forbindelse til demokratibevægelsen. Ikke færre end 1.000 betjente og sikkerhedsfolk var involveret i dagens ransagninger og arrestationer af de prodemokratiske aktivister.
Masseanholdelsen har vakt stor opsigt i resten af verden, heriblandt i Danmark, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod (S) opfordrer til, at de anholdte bliver løsladt.
Det samme gør Europa-Kommissionen, som tidligere på dagen rettede en hård kritik af det kinesiske styre. Blandt EU-landene er der nemlig stadigvæk opbakning til 'ét land, to styre-modellen', som formelt stadigvæk gælder for Hongkong.
- Sikkerhedsloven (som blev vedtaget sidste år, red.) bliver brugt til at knuse enhver form for uenighed, og den forhindrer samtidig folk i at kunne udleve deres politiske rettigheder og menneskerettigheder. De er eller beskyttet af både de fundamentale regler i Hongkonog og af international lovgivning, som også gælder for Kina, lød det fra Peter Stano, der er talsperson for kommissionen.
Ny aftale vækker debat
Lige nu overvejer medlemslandene sammen med Europa-Kommissionen, om der er brug for yderligere reaktioner over for den kinesiske regering - eksempelvis sanktioner. Det vil dog kræve enstemmighed blandt alle medlemslandene, og det er uvist, om der er opbakning til det.
Derudover indgik EU og Kina den 30. december sidste år en foreløbig investeringsaftale, der blandt andet vil give danske virksomheder bedre adgang til det kinesiske marked, hvis den bliver endeligt godkendt. Der har dog været en del kritik af, at EU-landene på den ene side indgår en omfattende investeringsaftale med Kina, mens de samtidig kritiserer landets ageren i forhold til blandt andet Hongkong.
Men ifølge Europa-Kommissionen er det et "komplekst forhold", EU og Kina har, og derfor bør man også adskille tingene fra hinanden, lyder det.
- Vi har en seperat diskussion med Kina om demokrati og retsstatsprincipperne, lød forsvaret tidligere på dagen fra EU-Kommissionen.
Investeringsaftalen er dog ikke blevet endeligt godkendt endnu. Det er blandt andet Europa-Parlamentet, der skal være med til at gøre det, og ifølge den fremtrædende belgiske europaparlamentariker Guy Verhofstadt, der sidder i den liberale Forny Europa-gruppe sammen med blandt andet Venstre og De Radikale, kommer det ikke til at ske, uden at blandt andet honkongernes menneskerettigheder bliver forbedret.
Den kommende amerikanske regering med Joe Biden i spidsen er også kritisk over dagens masseanholdelse.
- De omfattende anholdelser af prodemokratiske demonstranter er et angreb på dem, som modigt kæmper for universelle rettigheder, skriver Antony Blinken, som er nomineret til posten som USA's kommende udenrigsminister, i et tweet.
Den kinesiske regering afviser dog kritikken og understreger, at anholdelserne var nødvendige for at standse "udefrakommende krafter og enkeltpersoner, der i al hemmelighed samarbejder for at underminere Kinas stabilitet og sikkerhed".