Det er en afgørende uge for Theresa May.
Den britiske premierminister rejser onsdag til den østrigske by Salzburg, hvor hun skal forsøge at overbevise de politiske ledere fra de øvrige 27 EU-lande om, at de skal være søde ved hende – og give hende udsigt til en Brexit-aftale, som hun kan vende hjem og stolt fremvise for briterne.
Det lyder godt nok næsten umuligt. EU's lyst til at indgå kompromiser og i det hele taget komme briterne i møde, har hidtil ikke været overvældende. Og igen og igen har det lydt fra EU: det er briterne, der har ønsket det her, de må finde løsninger – og vi vil gøre alt for at beskytte os selv og ikke mindst EU's indre marked.
Aftale skal landes snart
Nu er man imidlertid nået til mållinjen. Så måske kigger de øvrige EU-ledere alligevel med lidt mildere sind på den britiske leder.
Der skal nemlig nu laves en aftale indenfor den nærmeste fremtid, og også de øvrige 27 lande kan se, at udsigten til at Storbritannien forlader EU uden nogen form for aftale, vil påvirke ikke bare briterne hårdt (og mest), det vil også påvirke resten af EU.
Og i EU følger man trods alt også nok med i britisk politik til at indse, at hvis ikke Theresa May får noget med hjem fra Salzburg (eller møder lige derefter) så kan det blive vanskeligt. For som May, med en ikke synderligt skjult trussel i dag gør klart for alle, så bliver det enten hende, der laver en aftale – eller også kommer der ingen aftale. Og så vil Storbritannien og EU vil befinde sig i noget, der måske bedst kan betegnes som uforudsigeligt kaos.
Intern EU-krig
Det er nemlig ikke bare EU, der er Theresa Mays udfordring. Hendes eget konservative regeringsparti er i intern krig om forholdet til EU, og det kan, uanset hvad der sker i Salzburg, blive overordentligt vanskeligt for May at få en eventuel aftale med EU igennem det britiske parlament.
Den tidligere udenrigsminister Boris Johnson slår i en klumme i avisen The Telegraph igen i dag fast, at Mays udkast til en aftale vil være en katastrofe for Storbritannien, og han og en række andre prominente partimedlemmer vil i denne uge rejse rundt i landet i et forsøg på at sikre, at Mays plan bliver smidt på porten. Det vil, ifølge mange politiske iagttagere i London, også betyde, at May selv ryger med i faldet. På den anden side kæmper premierministerens folk i partiet for at begrænse oprøret, og ifølge Downing Street har de stadig kontrol over situationen.
Det er naturligvis ikke blot de konservative, der skal stemme i parlamentet. Labours position er også kompliceret. Meldinger fra partitoppen i løbet af weekenden tyder på, at partiet siger nej til aftalen, fordi den ikke vil bringe Storbritannien tæt nok på EU og dermed vil være for dyr i form af tab af arbejdspladser og være en for stor belastning for økonomien.
Men også for Labour vil der være nogen, der spørger til alternativet. Både blandt politikerne og blandt Labours vælgere. For alternativet kan meget vel være Boris Johnson og lettere kaos. Labours håb er, at der udskrives valg, og det vil man forsøge at argumentere for er den eneste rigtige udgang på et scenarie, hvor Theresa May må træde tilbage. De konservative vil dog næppe give dem ret – og så er man ingen steder.
Dette scenarie er kendt af alle, der skal træffe beslutninger i Salzburg og dagene derefter. Pludselig er de øvrige EU-ledere nødt til at forholde sig til britisk indenrigspolitik og overveje, om man hellere vil gå på kompromis og arbejde videre med May – eller om man skal holde fast og ikke rokke sig en tomme.
Der er meget på spil. For May, for Storbritannien og for EU. Der har været talt Brexit længe. Nu er der ikke så meget mere tid til at tale. Nu skal der træffes beslutninger, og May har ikke så meget mere at give. Bolden ligger i høj grad hos lederne af de 27 lande, der i en vis forstand kommer til at afgøre, hvor langt væk briterne skal fra EU i de kommende år.