Kampe omkring Syriens næststørste by, Aleppo, er eskaleret i det seneste døgn, og de truer den historiske våbenhvile og fredsprocessen i Genève, siger iagttagere i området.
Det er syriske regeringsstyrker, oprørere og jihadister, som kæmper om kontrol over områder ved Aleppos udkant.
Observationsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder siger, at det syriske regime fortsætter en intens offensiv nord for storbyen, og at der er stigende bekymring for, at den syv uger lange våbenhvile vil bryde sammen på grund af det syriske militærs fremfærd.
De syriske styrker støttes af russiske enheder.
Forhandlingerne i Genève, der blev genoptaget onsdag, er anden runde i den aktuelle fredsproces.
Human Rights Watch oplyser, at mindst 30.000 mennesker inden for de seneste 48 timer har valgt at flygte, og Tyrkiet opfordres derfor til at åbne sin grænse for titusinder af syrere på flugt fra krigen.
Organisationen beskylder tyrkiske grænsevagter for at skyde mod nogle af de fordrevne i provinsen Aleppo,
/ritzau/Reuters