WikiLeaks-stifter Julian Assange er idømt 50 ugers, næsten et års, fængsel ved en domstol i London for at bryde reglerne for løsladelse mod kaution for knap syv år siden.
Assange brød betingelserne for sin kaution, da han søgte tilflugt i Ecuadors ambassade i London i juni 2012, efter at Sverige ønskede ham udleveret i en sag om påståede seksuelle overgreb.
Her beskyldte to svenske kvinde ham for at have forgrebet sig på dem, da han besøgte Stockholm i sommeren 2010. Assange nægter sig skyldig.
Assange opholdte sig på Ecuadors ambassade indtil han 11. april blev anholdt på af britisk politi, da Ecuadors regering inddrog hans politiske asyl.
I et brev, som blev oplæst i retten, skriver Assange at han "kæmpede under svære omstændigheder", og beklagede over de, som mener "at jeg ikke har respekteret dem".
- Jeg gjorde hvad jeg på det tidspunkt mente var bedst og måske det eneste jeg kunne have gjort, lød det fra Assange ifølge BBC.
Frygtede udlevering til USA
Hans forsvarer uddybede ved at fortælle, hvordan hans klient var rædselslagen for at blive udleveret til USA fordi han i de foregående år havde lækket følsomme militære- og diplomatiske dokumenter via hjemmesiden Wikileaks.
- Som truslerne regnede ned over ham fra USA, overskyggede de alt, sagde advokat Mark Summers.
Under strafudmålingen sagde dommeren, at det var svært at forestille sig en mere alvorlig overskridelse af kautionsreglerne end hans.
- Ved at gemme dig på ambassaden, placerede du dig forsætligt uden for rækkevidde, imens du forblev i Storbritannien, sagde dommer Deborah Taylor ifølge BBC.
Hun pegede på, at hans år på Ecuadors ambassade uden tvivl havde påvirket den svenske sags forløb, og at sagen har kostet de britiske skatteydere næsten 140 millioner kroner.
- Selv om du kan have frygtet hvad der ville ske med dig, havde du ikke desto mindre et valg, og du valgte at begå denne forbrydelse, sagde hun.
USA vil dømme Assange for medvirken til hacking
Storbritannien mangler stadig at tage stilling til, om landet vil efterkomme et udleveringsønske fra USA.
USA vil have Assange dømt for hjulpet en anden whistleblower, Chelsea Manning, med at hacke sig til fortrolige oplysninger om militæroperationer, som lå på servere i Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium.
Udleveres han, risikerer op til fem års fængsel i USA.
Også Sverige overvejer at genoptage overgrebssagen og kræve Assange udleveret, så han kan blive afhørt. Sagen blev lukket i 2017, da der ikke var udsigt til at komme videre.
I sidste måned opfordrede mere end 50 britiske parlamentarikere regeringen til at prioritere udlevering til Sverige over den amerikanske sag, idet de svenske voldtægtsanklager forældes i august 2020.