Joe Biden besøger Ukraines naboer

USA´s vicepræsident Joe Biden besøger Ukraines nabolande Polen og Litauen i næste uge

USA´s vicepræsident Joe Biden besøger Ukraines nabolande i næste uge for at forsikre dem om Natos opbakning, hvis nødvendigt.

Når USA´s vicepræsident Joe Biden i næste uge besøger Ukraines nabolande Polen og Litauen er det blandt andet for at diskutere Ukraines suverænitet.

Den amerikanske vicepræsident skal mødes med Polens præsident og premiereminister samt præsidenterne fra Estland, Letland og Litauen i næste uge.

Nato: Vi skal nok forsvare jer

Møderne vil foregå i Warszawa og Vilnius, og her vil Biden forsikre landenes ledere om Natos forsvarsforpligtelser, lyder det i en meddelelse fra Det Hvide Hus.

-Under hans møder vil vicepræsidenten konsultere omkring de næste skridt for at støtte Ukraines suverænitet og territoriale integritet og forsikre om vores fælles forsvarsforpligtelser under den Nordatlantiske Traktat og vores konstante støtte til alle vores allierede og partnere i Europa, meddeler Det Hvide Hus. /Ritzau/Reuters