'Jeg er stadig vor tids Hitler': Otte markante citater fra Mugabe

- Jeg er stadig vor tids Hitler. Denne Hitler har kun et mål: retfærdighed for hans folk, suverænitet for hans folk, anerkendelse af hans folks uafhængighed og deres ret til egne ressourcer. Hvis det er Hitler, så lad mig være Hitler gange ti. Gange ti, det er det, vi står for (Sagt ved en statsbegravelse i 2003).

Det var en udtalelse, der vakte en hel del opsigt. Ikke mindst i Europa. Og det viser en mand, der var begyndt at blive trængt op i en krog, og som skulle forsvare sin mission og sine diktatoriske tilbøjeligheder. Og understrege, at det var nødvendigt med en stærk leder.

Og så viser det, at han var en, der elskede at provokere. Udtalelsen betyder ikke nødvendigvis, at han støttede nazismen. For ham handlede det mere om vække opsigt. Han elskede især at provokere englænderne, og han vidste, at udtalelsen ville gå verden rundt. Han ville simpelthen trænge igennem støjen ved at fortælle, at han ligesom Hitle, havde en mission.

- Vi spørger, blev han født ud af homoseksualitet? Vi har brug for kontinuitet i vores race, og det kommer fra kvinden og ikke af homoseksualitet. John og John, nej. Maria og Maria, nej. De er værre end hunde og grise. Jeg holder grise, og hannerne kender hunnerne (ZDC radiointerview, 2015).

Mugabes blik på homoseksualitet trak tråde helt tilbage fra dengang, han næsten lige var kommet til magten. For eksempel forbød han en homoseksuel forfatter at komme på en international bogmesse i Harare i 1990’erne. Det endte med, at bogmessen blev aflyst og siden lukket.

Siden er andre afrikanske ledere fulgt efter med anti-homoseksuelle holdninger. Men han trådte tydeligt frem som den første. For ham at se var homoseksualitet unaturligt. Det var uafrikansk. Det handlede helt grundlæggende om, at slægten skal føres videre, og derfor kan homoseksualitet ikke accepteres.

- Vi afviser alle forsøg på at udpege 'nye rettigheder', som er i modstrid med vores værdier, normer, traditioner og tro. Vi er ikke bøsser! (FN's generalforsamling i 2015).

Mugabe gav den fuld tryk til den årlige tale ved FN’s generalforsamling. Og her var han altså heller ikke bleg for at tale om sit syn på homoseksualitet. Han holdt brandtaler, som de afrikanske statsledere kunne sole sig i. Og han udtrykte virkelig den afrikanske holdning. Men det var meget kontroversielt. En ting var, at han sagde det derhjemme, men at han også sagde det på talerstolen ved generalforsamlingen vakte virkelig opsigt.

- Jeg er død mange gange - det er dér, jeg har slået Jesus. Jesus døde kun én gang og genopstod én gang (zimbabwansk statsradio i forbindelse med hans 88-års fødselsdag).

Mugabe havde sine årlige ferier i Singapore, og flere gange blev han rapporteret død, da rygtet hed, at han var dødssyg. Og derfor kom han med den her udtalelse som et humoristisk modsvar. Det afspejler i høj grad, at han var trænet i den jesuitiske institution. Han var meget hjemme i katolicismen, og derfor var det oplagt for ham at drage den parallel.

- Kun Gud, som udpegede mig, kan fjerne mig. Ikke oppositionspartiet, ej heller englænderne (2008).

Han argumenterede for, at han var enehersker. Han havde ret til at herske, og han fortjente det. Han havde fået embedet af gud. Jeg tror på, at han virkelig troede, at han var den eneste, der kunne redde Zimbabwe. Han mente, han var guds gave til Zimbabwe, og han fortjente at være på posten på grund af sine ofre i frihedskampen.

- Den eneste hvide mand, du kan stole på, er en død hvid mand.

Det var omkring striden, hvor han smed de hvide farmere ud og overtog deres jord uden erstatning. Det førte til voldsom international kritik fra England og USA. Den hidsige diskussion om, hvorfor han gjorde det, og at jorden blev beslaglagt af hans nærmeste støtter, fyldte meget. Derfor blev han nødt til retorisk at nedgøre og "aflive" de hvide.

- At klargøre en efterfølger, er det da en arv? I et demokratisk parti har man ikke lyst til, at lederne vælges på den måde. De er nødt til at blive ordentligt valgt af folket (Tv-interview 2016).

Det er en lidt tvivlsom udtalelse, men den afspejler, at hver gang, der var ved at komme andre frem, så gik han imod det. Eksempelvis blev hans formelle arvtager, den nuværende præsident, Emmerson Mnangagwa, forsøgt forgiftet.

For ham at se var det ikke nødvendigt med en efterfølger, for han var nærmest udødelig og den rette leder. Det forsøgte han at understrege ved at fortælle, at hver gang, han stillede op, blev han valgt af folket.

- De, som er deprimeret over at tabe valget, kan gå ud og hænge dem selv, hvis de ønsker (Harare 2013).

Han var en hårdhændet mand, som vil gøre alt for at vinde, og det sørgede han for. Så måtte andre gøre, hvad de ville. Han havde ikke meget til overs for taberne.

Ifølge Holger Bernt Hansen bliver det et dobbelt eftermæle, som Robert Mugabe efterlader. Det ene, som vil dominere i Europa og USA, er, at han var en diktator, som brugte magtens midler på det groveste, tæskede folk, der ikke stemte på ham, og brugte retssystemet og domstolene til at fængsle folk for småting. En mand, der brød alle demokratiske spilleregler og kørte sit land i sænk med landbruget.

Og så er der eftermælet i Afrika. Selvom alle ikke nødvendigvis var enige med ham, så de ham som frihedshelt. Og en talsmand for dem alle.

- Han havde en enorm stor symbolbetydning, som de varmede sig ved og ikke kritiserede.

Det er også derfor, vi det næste stykke tid ifølge Holger Bernt Hansen vil se afrikanske statsledere sende kondolencer i stor stil. For dem at se er Robert Mugabe en af de store navne i Afrika. På linje med Nelson Mandela.

- Men i Europa vil tommelfingeren vende nedad.

Kilder: BBC, Politiken, al-Jazeera, The Independent