Rettelse: I en tidligere version af denne artikel stod der fejlagtigt, at Irans konsulat i Libanon blev angrebet. Det er retteligt konsulatet i Syrien. DR Nyheder beklager fejlen.
Iran har i nat sendt flere end 300 angrebsdroner og missiler mod Israel. Angrebet er gengældelse for et angreb mod Irans konsulat i Syrien for et par uger siden, som Iran hævder, at Israel stod bag.
Ifølge Israels militær lykkedes det at skyde omkring 99 procent af angrebsdronerne og missilerne ned. Indtil videre er der få meldinger om sårede og ødelæggelser i Israel.
Det tilsyneladende succesfulde forsvar mod det iranske angreb er dog ikke Israels fortjeneste alene. Israel har nemlig fået hjælp fra flere steder.
Ifølge Israels militær har både USA, Storbritannien og Frankrig bidraget med at nedskyde angrebsobjekter, før de overhovedet nåede israelsk territorium.
- I og med, der er blevet skudt fra forskellige steder og ikke kun inde fra Iran, så har alle de tre lande kapaciteter til at kunne engagere nogle af de missiler, der er blevet fyret afsted, siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.
- Der er meldinger om, at nogle af missilerne er skudt afsted fra Yemen. Der ligger jo franske og britiske krigsskibe, og der er også kampfly i området, som forsvarer mod houthierne.
Nattens angreb satte gang i det israelske luftforsvar over Jerusalem:
Territoriel fordel
USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, har oplyst, at USA i nat har nedskudt dusinvis af missiler og droner på vej mod Israel. Ifølge Austin var de afsendt fra både Iran, Irak, Syrien og Yemen og blev uskadeliggjort, inden de nåede Israel.
Den manøvre har kunnet lade sig gøre, fordi USA i forvejen er til stede militært i regionen. Forud for Irans angreb havde USA omplaceret flere krigsskibe og styrket tilstedeværelsen i Mellemøsten som forberedelse.
Og den amerikanske tilstedeværelse har spillet en rolle i det succesfulde forsvar mod nattens angreb, forklarer DR’s forsvarskorrespondent, Mads Korsager.
- Det siger noget om, hvor effektivt man kan lave et luftværn, når man har et territorium at arbejde med. Vi ser i Ukraine, hvordan droner og missiler flyver direkte fra Rusland og ind i Ukraine. Der har hjælpelandene ikke noget territorium at arbejde i, hvis de ikke skal flyve direkte over Rusland eller Ukraine. Det er de vestlige hjælpelande ikke interesseret i.
- I dette tilfælde har de flere lande at flyve rundt i, blandt andet Irak, hvor de kan opfange objekterne, inden de når selve Israel. Det gør det enormt effektivt. Jeg synes virkelig, det er ret opsigtsvækkende, hvis det står til troende, at de har skudt 99 procent ned i så stort et angreb, siger Mads Korsager.
Peter Viggo Jakobsen ser det også som sandsynligt, at amerikanerne har bidraget med både overvågning af affyringerne og nedskydning.
- Jeg kunne forestille mig, at amerikanerne har hjulpet med at holde øje med, hvor der blev fyret noget afsted fra, så man kunne varsle Israel. De har jo også kapaciteter i områderne, der har kunnet ramme noget.
- De har dels hjulpet med at overvåge luftrummet og med efterretninger, og så har de også bidraget til aktivt at skyde ned, siger Peter Viggo Jakobsen.
Omfattende koordination
En talsmand for Israels militær har fortalt, at både USA, Storbritannien og Frankrig har hjulpet i forsvaret. Blandt andet har Frankrig patruljeret luftrummet og bidraget med radarkapacitet. Men det er nok det amerikanske bidrag, der har vejet tungest.
- Amerikanerne har hangarskibe med fly, der kan gå i luften og skyde ting ned. De har også flådefartøjer med luftværnsmissiler af forskellige slags, der kan ramme mål, som både flyver højt og hurtigt eller lavt og langsomt. USA har også stillet med enorm overvågningskapacitet af regionen, siger Mads Korsager.
Han understreger, at det har været et stort koordinationsarbejde at kortlægge målene og få prioriteret, hvilke mål, der første skal skydes ned, og om det skal gøres med missilbærende fartøjer, stationære luftværnssystemer eller kampfly.
- Det har været et enormt koordinationsarbejde. Jeg ved ikke, hvordan de praktisk har gjort det. Måske har amerikanerne taget føringen i de områder, der ligger ud over Israels kerneterritorium, og så har Israel taget bagstopperfunktionen.
Mads Korsager vurderer, at det har haft en enorm betydning, at man via samarbejdet med USA har kunnet forsvare sig mod de iranske missiler og droner allerede inden, de nåede frem til Israel.
- Det har spillet en kæmpestor rolle, at man har kunnet placere kapaciteter, før angrebsobjekterne nåede ind i israelsk territorium. At man kunne stoppe dem på forhånd.
- Jeg kunne forestille mig, at hvis alle 300 angrebsobjekter først var blevet opfanget over Israel af for eksempel Iron Dome, så var systemet blevet overvældet i en helt anden grad, end det blev tilfældet her, siger han.
Men selv hvis alle missiler og droner skulle være nået frem til Israel, så vurderer Peter Viggo Jakobsen, at de israelske luftforsvarssystemer er så effektive, at de formentlig kunne have klaret det alligevel.
- Israelernes Iron Dome-system er bare hammergodt. Vi har set, hvordan det har afvist stort set alle angreb fra Gaza og Libanon, siger Peter Viggo Jakobsen.
'Jordan har gjort Iran en tjeneste'
Også Israels muslimske naboland, Jordan, nedskød ifølge landets regering i nat flere objekter, der passerede ind i jordansk luftrum.
Jordan har det seneste halve år været blandt de lande, der har kritiseret den israelske krig i Gaza, men alligevel er det helt forventeligt, at jordanerne nedskyder missiler, der har retning mod Israel. Det har de faktisk pligt til, forklarer Peter Viggo Jakobsen.
- Det er en ganske normal reaktion, at hvis der bliver skudt noget ind over dit luftrum, hvor du har suveræn ret, så skyder du det ned. Ellers kunne Israel med rette kritisere Jordan for ikke varetage deres forpligtelser som suveræn stat. Og så giver man indirekte Israel tilladelse til selv at engangere mål over jordansk territorium for at beskytte sig selv, siger Peter Viggo Jakobsen.
Faktisk mener han, at det ligefrem er i Iran interesse, at missiler og angrebsdroner blev nedskudt og ikke forvoldte større skade mod Israel.
Iranerne har nemlig sagt, at man betragter gengældelsesangrebet for afsluttet. Det på trods af, at kun få objekter kom igennem luftværnet.
- Min antagelse er, at iranerne ikke er interesseret i at ramme noget, der slår nogen ihjel, for de vil ikke have et israelsk hævnangreb rettet mod iransk territorium. Set i det lys har Jordan gjort Iran en tjeneste ved at reducere risikoen for, at nogle af missilerne ramte det, de sigtede efter, siger Peter Viggo Jakobsen.
- Det er en win-win for alle. Og alle håber nu på, at Israel også sælger det som en stor sejr, at deres luftforsvar var så effektivt, at det kunne nedkæmpe stort set alle missiler, og ingen er døde.