Den islandske by Grindavik er forladt.
For faren for et vulkanudbrud lurer stadig i undergrunden.
Politiet gav dog i dag beboerne lov til kortvarigt at besøge deres hjem for hente kæledyr, vital medicin, pas eller andre vigtige ejendele.
Genstande, som de fredag nat blev tvunget til at efterlade, da byens 3.800 beboere blev evakueret.
Beboerne, der i dag kørte tilbage, måtte dog højst være to i hver bil, og de skulle være ude af byen igen inden solnedgang, siger politiet ifølge den islandske tv-station RÚV.
Store sprækker i asfalten vidner om, at Grindavik stadigvæk er truet af et muligt vulkanudbrud, efter at tusindvis af jordskælv på det seneste har rystet Reykjanes-halvøen.
Selvom den seismiske aktivitet det seneste døgn er aftaget, er faren ikke drevet over.
Det fortæller Rikke Pedersen, der bor i Island og er leder af Nordisk Vulkanologisk Center, der hører under Islands Universitet.
- Vi er stadigvæk i forhøjet beredskab. Det er helt klart ikke overstået endnu, siger hun.
Ifølge de seneste beregninger befinder den smeltede klippemasse, der løber i en 15-kilometer lang underjordisk sprække under byen, på det tætteste sted sig kun 800 meter fra overfladen.
- Vi kan stadig se, at der kommer smelte ind (i den underjordiske sprække, red.), så vi forventer, at der kommer et udbrud i området, men vi kan ikke spå om fremtiden, siger hun.
Et udbrud vil dog ikke havde så voldsomme konsekvenser som Eyjafjallajökull-udbruddet i 2010, der lukkede luftrummet over store dele af den nordlige halvkugle.
Den islandske hovedstad, Reykjavik, er heller ikke i farezonen.
Men derfor er det alligevel en meget alvorlig situation, fortæller Rikke Pedersen.
- Det lyder måske ikke af så meget for danskere, at 3.800 mennesker er evakueret og måske aldrig kan komme tilbage til deres hjem igen, men det er én procent af hele landets befolkning, som i øjeblikket er evakueret og bor hos familier, venner eller andre steder, siger hun.
Her er de tre scenarier, der ifølge vulkanologen kan udspille sig:
Scenarie 1: Intet udbrud i denne omgang
- Det er selvfølgelig det, vi alle sammen håber på: at det går i sig selv igen, og at der ikke sker mere, siger Rikke Pedersen.
I forbindelse med aktivitet i den islandske vulkan Krafla er det tidligere set, at såkaldte intrusioner - når smelten bevæger sig under jordoverfladen - kan gå i stå, og at magmaen aldrig når overfladen.
Men selv uden et udbrud er det usikkert, hvornår indbyggerne i Grindavik kan vende tilbage til deres hjem.
- De næste par uger vil jeg sige, at det stadigvæk vil være meget risikabelt, siger Rikke Pedersen.
- Vi tager det en dag ad gangen i øjeblikket. Så længe vi ikke har et udbrud, er det selvfølgelig gode nyheder, men det betyder ikke, at faren er overstået, siger vulkanologen.
Scenarie 2: Et udbrud på land
- Det andet scenarie er, at vi får et udbrud på landjorden et eller flere steder langs den her 15 kilometer lange sprække, siger hun.
- Det vil føre til et udbrud med lava og store mængder af giftige gasser, ligesom vi så i de forrige udbrud, som er omtrent 10-15 kilometer derfra, fortæller hun.
Både i 2021, 2022 og tidligere i år har der været mindre udbrud i området. De foregående gange er udbruddet dog ikke sket tæt på bebyggede områder.
Det er dog tidligere sket i Islands nyere historie, fortæller Rikke Pedersen.
- 1973 havde vi er udbrud på øen Heimaey, der ligger lige syd for Island, hvor en 1600 meter lang sprække åbnende sig, med udbrud kun 400 meter fra det nærmeste hus,
I løbet af en januarnat i 1973, efter at udbruddet var gået i gang, gik en nødevakuering i byen i gang.
- Alle blev evakueret i løbet af den nat og ingen menneskeliv gik tabt, men 300 huse blev totalt destrueret, og mange af husene blev begravet under lava i løbet af det fem-måneder lange udbrud, fortæller hun.
Scenarie 3: Et udbrud i havet
- Det tredje scenarie er, at en sprække åbner sig helt nede sydpå, ude i havet, fortæller Rikke Pedersen, leder af Nordisk Vulkanologisk Center på Island.
- Problemet ved det er, at det ville blive et mere eksplosivt udbrud, fordi havvandet kommer i kontakt med sten-smelten, siger Rikke Pedersen.
- Det ville skabe en masse dampeksplosioner og aske, som bliver smidt op i 5-10 kilometers højde, siger hun.
Hun understreger dog, at det ikke kan føre til en hændelse som udbruddet fra vulkanen Eyjafjallajökull i 2010, hvor vulkansk aske blev slynget op i atmosfæren til fare for flytrafikken.
De vulkanske produkter, der ville kunne opstå ved udbruddet i dette område, vil nemlig have en grovere beskaffenhed end ved udbruddet i 2010, og derfor vil asken ikke blive ført så langt væk, forklarer vulkanologen.
- Det bliver ikke ligesom i 2010, fordi det er en hel anden kemisk sammensætning af det her smelte, men det ville blive et eksplosivt udbrud her lokalt, siger hun.
Det kan medføre, at lufthavnen på Island vil blive lukket, men der burde ikke være fare for resten af verdens flytrafik, siger Rikke Pedersen.