Det har skabt massive protester i både Iran og flere lande i den vestlige verden, efter at den 22-årige kurdiske kvinde Jina Mahsa Amini i september døde i moralpolitiets varetægt.
Få dage inden blev hun anholdt i Irans hovedstad, Teheran, fordi myndighederne mente, at hun havde forbrudt sig mod reglerne om korrekt påklædning, der blandt andet foreskriver, at kvinder skal bære et hovedtørklæde.
Blandt demonstranterne er kvinder, der har sat ild til deres hijab og klippet deres hår af i protest over regimets undertrykkelse, der blandt andet forbyder kvinder at have løst hår og gå i for stramt tøj.
Menneskerettighedsorganisationer vurderer, at optøjerne i Iran indtil videre har kostet over 80 mennesker livet.
Men selvom Iran i dag er et yderst konservativt land, styret af præsident Ebrahim Raisi, så har det ikke altid været sådan.
Før den iranske revolution i 1979, der i grove træk forandrede Iran fra et vestligt orienteret monarki til en islamisk republik, så landet helt anderledes ud.
Miniskørt og uddannelse
Helle Malmvig er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og har fulgt Iran og Mellemøsten i mange år. Hun sammenligner Iran før revolutionen med det Tyrkiet, vi kender i dag.
- Nogle har måske set billeder fra Iran i 60'erne og 70'erne, hvor kvinderne gik rundt i miniskørt og uden tørklæde. Kvinder tog i højere grad uddannelser og var på arbejdsmarkedet. Det var bestemt et andet Iran, siger hun.
Dengang var Iran styret af landets konge, Mohammed Reza Pahlavi. Han blev fjernet fra magten i 1979 under den iranske revolution, der bragte det præstestyre, som i dag kontrollerer landet, til toppen af magtens tinder.
Da voldsomme stigninger i olieindtægter førte til inflation, skabte det stor forskel på rig og fattig i landet. Det bragte kongen i konflikt med store dele af befolkningen, der til sidst kulminerede i demonstrationer, som i sidste ende tvang ham i eksil.
Men selvom Iran dengang overgik til en islamisk republik med præstestyre, så var der ifølge Helle Malmvig en lang periode op til Ebrahim Raisis indsættelse i 2021, hvor moralpolitiet slækkede lidt på "moralen".
- Årene efter revolutionen slog moralpolitiet hårdt ned. Men de seneste mange år har det været totalt afslappet, hvor mange kvinders tørklæde har siddet langt nede i nakken, og unge har mødtes og flirtet.
- Det var ud fra et rationale om, at hvis man gav dem lov til det, så ville de nok lade være med at gøre oprør og kræve større politiske forandringer. Men efter Raisi kom til, lader det til, at tøjlerne er blevet strammet, siger hun.
'Revolution er noget af det sværeste'
Ifølge Helle Malmvig er det netop revolutionen i 70'erne, der gør, at iranerne i dag ved, hvor meget der skal til, før noget forandrer sig.
- Det er jo ikke bare nogle politikere, der skal væltes. Det er et helt styre og et helt samfundssystem, der skal vendes på hovedet, og revolution er noget af det sværeste. Det ved iranerne godt, siger hun.
Derfor holder Helle Malmvig for tiden særligt øje med én specifik tendens, som man så i 1979.
- Det er, om nogle af sikkerhedsstyrkerne vil nægte at parere ordrer og simpelthen sige nej til at udøve magt mod sine egne. Befolkningen taber, hvis man ikke får vendt nogle af sikkerhedsstyrkerne over, siger hun.
Om de mange demonstrationer i hele Iran kan gøre en forskel for kvinders rettigheder tør Helle Malmvig ikke at spå om.
- Det kommer an på, om de kan fortsætte protesterne, og hvor hårdt regimet slår ned på optøjerne. Jeg er påpasselig med at spå om de store forandringer desværre, siger hun.