Irakiske specialstyrker har indtaget seks østlige bydele i millionbyen Mosul i det nordlige Irak, som er Islamisk Stats højborg, hedder det.
- Militæret har vundet kontrol over bydelene Malayeen, Samah, Khadra, Karkukli, Quds og Karama, oplyser militæret, som tilføjer, at det irakiske flag nu er hejst over de officielle bygninger i områderne.
- Vi har påført de militante grupper store tab, hedder det.
Fra daggry rykkede det irakiske militærs elitestyrker frem med støtte fra fly mod jihadisterne, som forsvarer deres selverklærede 'kalifat'.
Den irakiske fremrykning skete fra landsbyen Gogjali, som er en af forstæderne i det østlige opland til Mosul.
/ritzau/Reuters