”Kong Macron er sammen med de adelige, mens folket dør af sult med åben mund.”
Sådan lyder nogle af de ord, der står skrevet på ryggen af Ingrid Levavasseurs neongule refleksvest.
Den gule vest, og kvinden, der har båret den, er blevet en af de mest kendte i protestbevægelsen af samme navn, som i de seneste 20 uger har stået bag voldsomme protester mod Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og hans reformpolitik.
- I begyndelsen var det virkelig dét, jeg tænkte. Og det føles lidt, som om Macron er en monark, der kun fungerer sammen med adlen og glemmer folket, fortæller Ingrid Levavasseur, da DR møder hende i hendes hjem i Normandiet i det nordlige Frankrig.
Dråben, der fik bægeret til at flyde over
Ingrid Levavasseur er 31 år. Hun er enlig mor, frivillig brandmand og arbejdsløs social- og sundhedshjælper. Hun har været en del af de De Gule Veste – Les Gilets Jaunes - helt fra begyndelsen.
Den 17. november 2018 gik 280.000 franskmænd - mange af dem iført gule trafikveste - på gaden i protest mod, at præsident Emmanuel Macron kort tid forinden havde indført en klima-afgift, der hævede prisen på benzin og diesel til mere end 10 kroner per liter.
Prisstigningen gjorde ondt i privatøkonomien i et Frankrig, hvor den store befolkning i landområderne kører mange kilometer i bil på arbejde. Ingrid Levavasseur var en af dem, hvis budget ikke kunne bære dyrere benzin.
- På det tidspunkt arbejdede jeg for en hjemmehjælper-service, så jeg kørte 900 kilometer om måneden for at passe mit arbejde. En skattestigning på benzinen ville have gjort mit budget helt umuligt. Det var simpelthen bare for meget. Det var dråben, der fik bægret til at flyde over, fortæller hun.
I protest tog den fattige middelklasse en gul trafikvest på og blokerede vejene rundt omkring i landet. Ingrid Levavasseur demonstrerede hjemme i Normandiet.
- Vi var virkelig mange mennesker. Vi var flere end 300. Flere og flere biler kom og parkerede, og vi dyttede alle sammen, lidt som til et bryllup, og jeg tænkte: Wauw, vi er mange!
- Og da vi begyndte at gå, var vi lidt som små soldater. Vi var stolte! fortæller hun om den første protest mod præsident Emmanuel Macron.
Solkongen og den fattige middelklasse
De Gule Veste, en protestbevægelse uden formel ledelse, uden formelle krav og uden hovedkvarter, har givet præsidenten tilnavnet “Solkongen” – en hånlig henvisning til landets tidligere konge Ludvig den 14., som levede et dekadent liv med fester, dans og teater, og som ved sin død efterlod et land udmarvet af krig og skatter.
Ifølge De Gule Veste er det nu den franske præsident, der med den ene hånd tvinger befolkningen gennem hårde reformer af arbejdsmarkedet og pensionssystemet, mens han med den anden hånd bruger 190.000 kroner på egen personlig makeupartist og tager på skiferie. Imens må Frankrigs fattigste tage fra.
Den sociale ulighed i Frankrig er da også til at tage og føle på.
Omkring 8,8 millioner franskmænd lever under fattigdomsgrænsen. Det vil sige, at de lever for mindre end 7.600 kroner om måneden. Hver femte franskmand har ikke råd til tre måltider mad om dagen.
Og så er der arbejdsløsheden, der er næsten dobbelt så stor som i Danmark. For Frankrigs samlede befolkning er arbejdsløsheden ni procent. For de unge står det endnu værre til med en arbejdsløshedsrate på over 25 procent.
Hør en af De Gule Veste fortælle, hvorfor han er utilfreds:
- Man skal være opfindsom, når man er fattig
Ingrid Levavasseur er en af de franskmænd, der har måttet kæmpe for at få pengene til at række.
Hun er vokset op i en fattig skilsmissefamilie med sine tre søskende. Hun gik ud af skolen efter 9. klasse og blev mor for første gang som 17-årig. På grund af familiens lille indtjening var uddannelse udelukket, fortæller hun.
- Jeg drømte om at blive jordemoder. Men min mor gav mig ikke rigtig noget valg. Det var helt urealistisk for hende, at jeg skulle studere, for det havde vi ikke råd til. Måske kunne jeg have fået en læreplads, men jeg blev nødt til at begynde at tjene penge hurtigt.
Som 23-årig blev Ingrid Levavasseur enlig mor. Hun ved godt, hvad det vil sige at have svært ved at skaffe mad på bordet, når man er en del af den fattige middelklasse i Frankrig.
- Man skal være opfindsom, når man er fattig. Man skal kunne finde ud af at lave et lille måltid ud af ingenting. Ris med majs tilberedt på stegepanden for eksempel. Nogle gange, især når jeg ikke har børnene, spiser jeg ikke tre måltider om dagen, fortæller hun.
Frigjort for skammen
Indtil november sidste år havde Ingrid Levavasseur og tusinder af andre fattige følt sig usynlige i det franske samfund. Men pludselig havde de hele Europas opmærksomhed. Og Ingrid blev ved et tilfælde en af bevægelsens frontfigurer.
- Mit første interview, det var på motorvejen ved Bouville. Det var den 22. november, altså fem dage efter at det hele begyndte. En journalist i bil var punkteret og holdt og ventede på vejhjælpen, og i mellemtiden besluttede han sig for at stå ud og interviewe et par gule veste.
- Jeg følte, at jeg var i en parallelverden til mit eget liv. Pludselig fortalte jeg millioner af franskmænd sandheden. Nu har jeg frigjort mig for skammen. Det er jo bare sandheden. Sådan er det. Jeg kan ikke lyve om, hvad jeg tjener, fortæller hun.
Forandring eller anarki?
Med en helt ny selvtillid besluttede Ingrid Levavasseur sammen med en række andre Gule Veste at stille op til europaparlamentsvalget i maj måned.
- Jeg tænkte, at EP-valget var en måde for De Gule Veste og for helt almindelige franskmænd at få adgang til magthaverne på, siger hun i dag.
Men det blev en beslutning, der fik konsekvenser. Blandt De Gule Veste er der nemlig fraktioner, som ikke bare vil vælte Macron-regeringen. De vil have anarki.
Så da Ingrid Levavasseur offentliggjorde sit kandidatur til Europa-Parlamentet, vendte stemningen mod hende. Visse af De Gule Veste så hende pludselig som en del af den forhadte elite.
Hun begyndte at modtage dødstrusler, trusler om voldtægt, breve med afføring med posten og mails med pornografiske billeder. Ved protesterne blev hun verbalt overfuset af sine tidligere protestfæller – enkelte gange blev det fysisk, fortæller hun.
- Jeg tænkte kun på én ting: Hvordan kommer jeg væk? Jeg frygtede virkelig for mit liv. De begyndte at hive mig håret. Og jeg gentog bare det samme igen og igen: “Hold op, I giver bevægelsen et dårligt ry", mens jeg så mig omkring og ikke vidste, hvordan jeg skulle komme ud af det her i live.
Volden eskalerer
Men det er ikke kun internt, at De Gule Veste har skruet op for aggressionerne. Selvom den første protest i november 2018 var forløbet stort set fredeligt, så blev sammenstødene mellem politi og demonstranter mere og mere voldelige, for hver gang De Gule Veste gik på gaden.
De følgende uger var der kampe med politiet i byer som Toulouse, Bordeaux, Nantes og Paris.
Flere end 9.000 demonstranter er blevet anholdt siden dengang. 1.500 betjente er blevet såret. Og politiet har skudt flere end 200 personer med flash balls, store gummikugler, og er blevet skarpt kritiseret af både befolkningen og FN for overdreven magtanvendelse.
En presset præsident forsøgte i december at komme demonstranterne i møde ved at forhøje mindstelønnen, droppe planlagte afgifter for de fattigste pensionister og indefryse den famøse klimaskat på brændstof.
Det var kun begyndelsen på en lang og bitter styrkeprøve mellem De Gule Veste og præsidenten.
Demonstranterne vil nemlig have mere. Højere lønninger i de dårligst betalte jobs, mere indflydelse på samfundet gennem flere folkeafstemninger og hårdere beskatning af landets rigeste.
Hos De Gule Veste vokser frustrationerne over, at 20 lørdage i træk med protester ikke har givet mærkbare resultater. Efter flere uger med fredelige demonstrationer, lader de igen den 16. marts vreden få frit løb i den franske hovedstad.
Gul vest i hjertet
For Ingrid Levavasseur bliver truslerne fra De Gule Veste til sidst for meget, og hun vælger i slutningen af februar at droppe kandidaturet til Europa-Parlamentet.
Men hun vil ikke opgive kampen for Frankrigs fattige, så i stedet stiller hun op til kommunalvalget hjemme i Normandiet. Samtidig arbejder hun på at starte en organisation, der skal hjælpe enlige mødre som hende selv med at komme i uddannelse.
Hvis hun den dag i dag deltager i De Gule Vestes protester, lader hun sin ikoniske vest ligge derhjemme.
- Jeg er gul vest i hjertet og vil altid være det, men det at bære vesten føles i dag mere som en provokation. Og efter det jeg har oplevet, så foretrækker jeg ikke at bære den, fortæller hun.
I dag, efter mere end fire måneders socialt oprør, kan De Gule Veste ikke længere samle hundredtusinde mennesker i gaderne. Bevægelsen har tabt kraft, fordi mange - både med og uden veste - har fået nok af al volden og alle stridighederne.
Men der kommer til at være et Frankrig før og efter De Gule Veste, mener Ingrid Levavasseur.
- De Gule Veste har opnået meget mere end visse fagforeninger har på 30 år. For det første de 10 milliarder euro, der kom på bordet, og som har betydet op til 100 euro ekstra om måneden for nogle mennesker, siger hun og fortsætter:
- Og så den store debat, som man kan mene om, hvad man vil, men som i det mindste har åbnet en dialog. Og så det sammenhold, der er opstået mellem mange mennesker.
Se mere om Ingrid Levavasseur og De Gule Veste i "Horisont: Stéphanie og De Gule Veste" på DRTV.