Oplysninger om tusinder af krigere fra terrorregimet Islamisk Stat (IS) er blevet lækket til myndighederne i Tyskland. Det skriver blandt andre avisen Süddeutsche Zeitung.
Nye rekrutter hos IS skal udfylde en formular med 23 spørgsmål, når de slutter sig til gruppen. Her skal de blandt andet angive deres navn, kriger-alias, blodtype og nationalitet.
Den tyske indenrigsminister Thomas de Maizière bekræfter, at dokumenterne er ægte og siger, at de vil føre til hurtigere efterforskning, skriver The Guardian.
https://twitter.com/SkyNews/status/707693214451568641
De mest interessante oplysninger for vestlige myndigheder i formularerne er formentlig, at krigerne også angiver, hvem der har rekrutteret eller anbefalet dem, og hvilken rute de har rejst for at komme til krigsområderne.
Den britiske tv-station Sky News har tilsyneladende fået adgang til de samme dokumenter som de tyske myndigheder. Sky siger, at der er oplysninger om 22.000 IS-krigere.
Tv-stationen oplyser, at de har fået dokumenterne på en usb-stik af en mand, der kalder sig Abu Hamed. Ifølge hans forklaring var han en del af Den Frie Syriske Hær, før han sluttede sig til IS. Han siger, at han senere forlod IS, fordi han var desillusioneret over terrorgruppens ledelse.
Sagen kort:
- •
De lækkede dokumenter indeholder oplysninger om 22.000 krigere fra Islamisk Stat (IS), oplyser Sky News.
- •
Oplysningerne stammer fra en formular med 23 spørgsmål, som nye IS-krigere skal besvare, når de slutter sig til terrorbevægelsen.
- •
IS-rekrutterne skal blandt andet oplyse: Navn, kriger-alias, blodtype, nationalitet, ægteskabelige status, adresse og "forståelse af sharia".
- •
De mest interessante oplysninger for vestlige efterretningstjenester er dog formentlig, hvem der har rekrutteret/anbefalet krigerne, og hvilken rute de har fulgt til krigszonerne.
- •
Sky News oplyser, at dokumenterne indeholder oplysninger om personer fra mindst 51 lande.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1134756116574911