Berlinmuren består af kulørte byggeklodser. Den står i et børneværelse i Wurzbach, en by tæt på den tidligere tysk-tyske grænse.
Pepe Wunder er syv år gammel. Han fremviser stolt sit spraglede bygningsværk, der fylder det meste af gulvet:
- Her er det første grænsehegn. Her har du et vagttårn med en projektør ovenpå. Herovre har du selve Muren.
Den er lavet af Pepes tykkeste klodser og snor sig henover gulvtæppet. Den ser imponerende og uovervindelig ud for de små figurer og legetøjsbilerne, der også pryder den historiske rekonstruktion.
- Det er bare spændende, siger Pepe, når hans skal forklare, hvorfor han har bygget grænseanlægget, der forhindrede 16 millioner østtyskere i at flygte fra det kommunistiske DDR-diktatur.
- Det var jo lidt lige som en krig. Det der med, at nogle flygtede og blev skudt. Det var jo også helt meningsløst.
Pepes fascination af Muren begyndte at spire sidste år, da et stort filmhold troppede op i lokalområdet. De var i gang med at lave en ny biograffilm om en østtysk familie, der flygtede over grænsen i en varmluftballon. En sand historie.
Hvorfor ikke flygte i luftballon?
I sommer tog Pepes mor og far ham med til en landsby i nærheden – Mödlareuth - der lige som Berlin var delt af en høj mur, som stadig står der. Her mærkede den 7-årige for alvor historiens vingesus - og blev revet med.
Pepes mor, Susen Wunder, står i døren til børneværelset og betragter sønnens værk.
- Han interesserer sig ikke for tegnefilm eller Star Wars, forklarer hun.
- Når han ser fjernsyn, så skal det være dokumentarfilm om grænsen. Han har vist set de fleste. Han maler også Muren. Og efter at han er begyndt i skole, skriver han også om den. Han spørger om alt muligt, frem for alt sin mormor og morfar. For eksempel: ’hvorfor flygtede I ikke hen over Muren i en ballon?
Susen Wunder er fra Thüringen, en delstat der frem til år 1989 lå i Østtyskland – altså DDR. Hendes mand, Kevin, er fra Bayern, som lå i Vesttyskland. De voksede op kun få kilometer fra grænsen mellem de to lande. Og de var seks og ti år gamle, da Muren faldt.
- Hvis det ikke var sket, så ville Pepe ikke eksistere, konstaterer Kevin Wunder, og kigger på sin søn. Hans blik siger alt: det er et mirakel.
Stadig forskel på øst og vest
På den anden side: at to mennesker fra hver sin side af den tidligere grænse finder sammen og får børn er helt almindeligt i Tyskland tre årtier efter Murens fald. Flere og flere indbyggere er for unge til at kunne huske, hvordan det var, da deres land var delt. De ser ikke sig selv som øst- eller vesttyskere – men bare som tyskere.
- For os spiller de der øst-vest-kategorier ingen rolle, bekræfter Kevin Wunder. Derimod eksisterer der stadig en mur i hovederne på mange ældre, mener han.
- Her i grænseregionen, hvor vi bor, mærker vi tit, at folk stadig tænker, lever og handler i øst eller vest. Og det er egentlig trist.
Familen Wunder bor på den østlige side af den tidligere grænse. Og når Kevin Wunder får sig en fyraftensøl nede på den lokale beværtning, så er han i nogle stamgæsters øjne stadig ham vesttyskeren.
De ældre er heller ikke meget for at besøge regionen på den anden side.
- For tre år siden havde jeg min bedstemor med ude at handle i Bad Lobenstein, der ligger i Thüringen. Hun var overrasket over, at der så ud præcis som hjemme hos os i Bayern, griner Kevin Wunder.
På nogle punkter bliver den usynlige mur mellem øst og vest mere tydelig:
- Man må bare konstatere, at der er stor forskel i lønniveauet, alt efter hvor man bor. Her i øst tjener folk ganske enkelt mindre. Der hvor jeg kommer fra, går man i kirke om søndagen. Det gør man ikke her. I Bayern er de lokale med i alle mulige foreninger. Den slags gør man ikke i her, fortæller Kevin Wunder.
”Hjertelig velkommen hos os!”
Den unge familiefar har sat sig for at fjerne nogle af de skel, der stadig findes. Han har for eksempel lavet en Facebook-side, hvor brugerne kan følge med i, hvad der sker i både den østlige og vestlige del af regionen.
- Det er nemlig sådan, at de lokale aviser stadig kun dækker begivenheder på hver deres side af den gamle grænse, forklarer Kevin Wunder.
Imens er Pepe i gang med sit helt eget øst-vest-projekt. Det består blandt andet af et originalt stykke Berlinmur, en gammel DDR-vimpel, en østtysk legetøjsbil, en vesttysk D-Mark-mønt – og hovedattraktionen: en avisartikel fra efteråret 1989 med et foto af en gruppe børn og et stort banner med påskriften ”hjertelig velkommen hos os!”
- Det er min far, siger Pepe stolt og peger på en 10-årig dreng på fotoet.
- Det var da grænsen blev åbnet.
Tre årtier senere forsøger faren stadig at binde øst og vest sammen. Imens er sønnen i fuld gang med at sende historien om de to Tysklande på museum.