De seneste to dage har en lang række af verdens ledere og fremtrædende personligheder holdt tale ved COP26 klimatopmødet i den skotske by Glasgow.
Her har en lang række af statsoverhoveder indtaget talerstolen og talt om farerne forbundet med klimakrisen, og hvordan man vil forholde sig til dem.
Topmødet fortsætter 12 dage endnu, men i løbet af i dag vil mange statsoverhoveder rejse hjem og overlade forhandlingsarbejdet til ministre og embedsfolk.
Men hvilke ledere benyttede egentlig deres korte taletid ved topmødet til at gøre særligt indtryk?
Det kigger vi nærmere på her.
Præsident: I kan lige så godt bombe os
Det er ikke hver dag, at en præsident fra en Stillehavs-ø tager overskrifter, men det var tilfældet i dag, da Surangel Whipps Jr. fik ordet.
Han er præsident på den lille Stillehavs-ø Palau, og han indledte sin tale med at fortælle en lokal legende om en kæmpe, som han mener, har paralleller til klimakrisen.
I fortællingen vokser kæmpen sig større og større, og dens umættelige appetit er ved at koste ø-boerne livet, indtil de en dag slår sig sammen og brænder kæmpen ihjel.
Dette giver mindelser om verden i dag, "hvor store udledere med deres umættelige sult efter fremskridt fortsætter med at misbruge vores miljø og true vores fortsatte eksistens. COP26 skal tænde bålet", lød opfordringen fra Surangel Whipps Jr, der kom med en alvorlig opsang til de store udledere.
- Vores ressourcer forsvinder for øjnene af os, og vores fremtid bliver stjålet fra os. Rent ud sagt: Der er ingen værdighed i en langsom og smertefuld død. I kan lige så godt bombe vores øer i stedet for at lade os lide kun for at se vores langsomme død.
James Bond på banen
Den britiske premierminister, Boris Johnson, indtager rollen som vært ved det store klimatopmøde i Glasgow, og han havde derfor til opgave at holde gårsdagens åbningstale.
Her benyttede premierministeren sig af muligheden for at bringe James Bond på banen. Den fiktive actionhelt er et produkt af Skotland, og han er relevant i disse dage, mener Johnson.
Verden befinder sig nemlig i en krisesituation, hvor man på et splitsekund skal redde verden ved at afbryde et dommedagsapparat, sagde Boris Johnson.
- Vi føler os måske ikke som James Bond. Det er ikke os alle, der ligner James Bond, men vi har muligheden, og vi har pligten til at gøre dette topmøde til øjeblikket, hvor menneskeheden endelig begyndte - og jeg understreger: begyndte - at uskadeliggøre bomben, lød det fra den britiske premierminister.
Tv-legende speakede sin tale
En anden brite, der gjorde sig bemærket, er den verdenskendte naturformidler Sir David Attenborough. Den 95-årige klima-aktivist og tv-personlighed har i årtier formidlet naturens verden for millioner gennem utallige naturprogrammer fra VHS-båndets tid til Netflix.
Og hans tale bar meget præg af netop dette, da briten kombinerede sin karakteristiske speak-stemme med levende billeder, der kørte på skærme bag ham.
- Hvis vi er en stærk nok kraft til at destabilisere planeten ved at arbejde hver for sig, så bør vi kunne redde den ved at arbejde sammen, lød det blandt andet fra Attenborough.
"To grader er en dødsdom"
En anden nation, der ikke normalt fylder meget på verdensscenen, er Barbados. Men det lavede landets premierminister, Mia Mottley, om på for en kort stund i går.
Hun benyttede sin taletid til at kritisere, at der ikke gives flere penge til udsatte øer og kystlande til at gardere sig mod konsekvenserne af klimaforandringerne og slog fast, at skaderne ved manglende handling skal måles i tabt levebrød og tabte liv.
- Det er umoralsk, og det er uretfærdigt, lød det fra Mia Mottley.
- Hvad skal vi sige til vores folk, der bor i frontlinjen i Caribien, i Afrika, i Latinamerika og i Stillehavsområdet, når både ambition og - beklageligt nok - nogle af de nødvendige ansigter ikke er til stede i Glasgow? Hvilken undskyldning skal vi give for fiaskoen?, lød det retorisk fra premierministeren.
Hun kaldte det "en dødsdom" for indbyggerne i ø-nationer som hendes, hvis verdenstemperaturen får lov til at stige med to grader.
Retorikken kan gøre en forskel
Det er langt fra unormalt med dramatiske indlæg fra ø-staterne, der pointerer, at deres eksistens er truet af manglende handling, siger Jarl Krausing, international chef i den grønne tænketank Concito.
- Det har altid været der, men jeg synes, at det nye er, at der er en vredere tone i nogle af indlæggene i år, siger direktøren, der fremhæver talen fra Mia Mottley.
- Det var den tydeligste. Der var virkelig en spids tone i måden, der blev talt på.
Og retorikken i talerne er ikke uden betydning, mener Jarl Krausing.
- Jeg er sikker på, at det gør en forskel på forhandlerne, siger direktøren, der også fremhæver indlæg fra ungdommen, som noget, der gør indtryk.
- Man skal være skåret i sten, hvis man ikke bliver berørt af den type indlæg, siger direktøren.
- Man ved godt, at retorikken hænger sammen med taktikken, men frustrationen er reel, og følelserne er jo i og for sig ægte nok, så det er bestemt noget, man ikke skal ikke kimse ad, så jeg tror, at det har en effekt på forhandlerne, siger han.
Forhandlingerne i Glasgow går nu ind i en mere intens fase, siger DR's klimakorrespondent, Thøger Kirk:
Jarl Krausing tror dog også, at talerne har efterladt spor hos statsoverhovederne, der efterhånden har vendt snuderne hjemad.
- Det kan godt være, at de tager hjem til en normal hverdag, men de har i to dage været eksponeret for hjerteskærende indlæg fra andre statsoverhoveder. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det har en effekt. Det virker stærkt, når man sidder og hører det.