Trafikken er normalt tæt pakket i Kola-distriktet i det centrale Beirut, men mandag formiddag er det ikke til at tage fejl af: Der er sket noget.
I forlængelse af en rundkørsel holder mænd, børn og kvinder på deres scootere foran en gul stribe tape. Nogle tager billeder, andre kigger bare.
Det, de alle kigger på, er den beboelsesejendom, der natten til mandag blev ramt af et angreb, og som har bombet en hel etage væk.
Der hænger stadig vasketøj på altanerne på de øvrige etager – et håndklæde, en brun trøje, sengetøj. En madras kan ses i den bombede etage, og ellers ligger resten af etagen på jorden i tusind stykker.
Libanon har oplevet endnu 24 blodige timer, da israelske bombardementer har dræbt mindst 105 mennesker og såret 359 andre på tværs af landet. Ifølge den israelske hær (IDF) er to kommandører fra bevægelsen Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) blevet dræbt i det luftangreb, der i nat ramte Kola-distriktet i Beirut.
Det er første gang, at et angreb finder sted så centralt i Beirut, og det kan mærkes på de lokale, der er stimlet rundt om bygningen for at se på nattens ødelæggelser.
En af dem, der sidder på deres scooter og kigger på den nu bombede bygning, er Mohammed. Han vågnede natten til mandag til lyden af eksplosioner.
- Vi havde en forfærdelig nat, siger han til DR, der møder ham ude foran bygningen, hvor nattens angreb fandt sted.
'Det er en katastrofe'
Kola-distriktet i Beirut er et muslimsk område i byen, hvor der primært bor sunni-muslimer. Her har palæstinensere været stærkt repræsenteret i mange år.
Den væbnede gruppe, Folkefronten for for Palæstinas Befrielse (PFLP), oplyste kort efter angrebet, at tre dræbte i angrebet i Beirut var dens medlemmer. Gruppen er aktiv i både Libanon og Gaza.
Det kom efter, at Israel havde ramt mål over hele Libanon i de seneste dage og dræbt dusinvis af mennesker, hvor Hizbollah har lidt store tab i sin kommandostruktur, herunder deres leder Hassan Nasrallahs, der blev dræbt i lørdags.
Og weekendens eskalering har på mange måder gjort civile, der allerede var bange, endnu mere ængstelige. For lokale regnede ikke med, at bombardementerne ville nå hele vejen til det centrale Beirut.
Mohammed ser på den lokale automekaniker ‘Garage Autorepair’, hvis ejer står ude foran sin garage og taler med pressen – han fægter til højre og venstre, mens han prøver at forklare, hvordan situationen påvirker ham.
Mohammed ser på cafeerne nede foran beboelsesejendommen, der nu er spærret af, og hvor der ligger murbrokker og støv alle steder.
- Folk i området havde ikke forventet, at det ville ske her. Det er en katastrofe, fortæller han til DR.
Han fortæller, at han har boet i området hele sit liv, at han nu bor der med sin kone og børn, og at deres liv er i Kola-distriktet.
- Vi har ikke andre steder at tage hen.
Tusinder af libanesere er de seneste uger flygtet fra deres hjem. Nogle ligger på madrasser spredt rundt på fortovene i Beirut, andre er på skoler, der nu er omdannet til opholdssteder, mens flere tusinder er flygtet til Syrien.
- Det er skræmmende, hvad der sker her. Landet er overladt til sig selv, der er ingen der spørger, hvad der sker, siger Mohammed, og ryster på hovedet.
Han fortæller, at planen – for nu – er at blive i Beirut, i deres hjem. Men at han, og alle han kender, lige nu bliver nødt til at tage alting én dag ad gangen.
- Jeg håber bare ikke, at det eskalerer yderligere.