I dag er der kampvogne og fyrværkeri i Moskvas gader: Hvorfor er 9. maj så vigtig for russerne?

For at svare på det, skal vi tilbage til d. 8. maj 1945 i Berlin. Soldater fra Sovjetunionen er trængt ind i Nazitysklands hovedstad.

Alt er faldet fra hinanden for de tyske tropper. De har allerede givet op i Grækenland, Italien, Holland, Norge, Danmark og i flere andre lande. Det er bare lidt over en uge siden, Hitler skød sig selv i Førerbunkeren.

I Nordfrankrig underskrev en tysk general Tysklands fuldstændige overgivelse den 8. maj, mens USA og Storbritannien så til.

Men inden kapitulationen træder i kraft, bliver ceremonien efter sovjetisk ønske gentaget i Berlin, hvor det er den tredje af de store allierede magter, Sovjetunionen, der kigger på, repræsenteret af feltmarskal Zjukov.

Tyskerne skriver under på, at de overgiver sig fra den 8. maj kl. 23.01 i Tyskland. Men med to timers tidsforskel til Moskva, så siger datoen nu den 9. maj. Derfor fejrer Sovjetunionen sejren én dag forskudt i forhold til de andre allierede.

Tabet af soldater og civile var så enorme, at det satte sit præg på Sovjetunionen flere generationer frem.

I dag vurderer Ruslands forsvarsministerium, at 26 millioner mennesker i krigsårene mistede livet i kampe og krydsild - og på grund af sult og sygdom. 12 millioner sovjetiske soldater blev dræbt.

Det gør Sovjetunionen til det land i verden, der har mistet flest borgere i krigen, som i de sovjetiske historiebøger begyndte, da Hitler-tyskland angreb i 1941.

Derfor kalder russerne også kampen mod nazisterne frem mod sejren i 1945 for Den Store Fædrelandskrig.

Navnet understreger, at det var en kamp mod både en angribende fjende og den fascistiske ideologi. Det, man udkæmpede, var en forsvarskrig for nationens eksistens.

En række byer, hvor hårde slag har været udkæmpet, bliver udnævnt som “heltebyer”. Det er blandt andet russiske byer som Stalingrad (i dag Volgograd), Leningrad (i dag Skt. Petersborg) og Murmansk. Også Kyiv og Odesa i Ukraine fik helte-ordener.

Derfor skulle den 9.maj også markeres. Men under kommunismen var den traditionelle festdag arbejdernes kampdag den 1. maj.

Først under partisekretær Leonid Bresjnev blev den 9. maj en officiel fridag. Og efter Sovjetunionens sammenbrud markerede det nye Ruslands første præsident, Boris Jeltsin, 50 året for krigens afslutning med en stor parade i 1995.

I 2000 trådte Vladimir Putin ind på verdensscenen som Ruslands præsident, i en tid hvor mange russere følte, at deres land var blevet ydmyget. Mange var vrede og desillusionerede over 90’ernes kaos med varemangel, hyperinflation og kriminalitet.

Nu kom Putin med en fortælling om at genrejse landet til ny magt og værdighed.

I løbet af Putins præsidentskab har sejrsdagen fået en stadigt stærkere plads i hans politiske fortælling om Ruslands retmæssige plads i verden.

Fra 2008 blev paraden en langt mere omfattende manifestation, der lige så meget handler om at vise Ruslands magt i dag som om at mindes ofrene.

Putin sammenligner Sovjetunionens kamp mod fascismen under Anden Verdenskrig med Ruslands forsvar mod trusler fra Vesten i dag.

Og på gaden i Moskva er det tydeligt, at der er mange, der har et meget personligt forhold til dagen.

Selv om Rusland har markeret sejren i 1945 på sin egen dato og sin egen måde, har vestlige ledere været inviteret med. Og Putin har deltaget som gæst i Vesten, når sejrsmagterne markerede D-dag, invasionen i Normandiet.

I 2005 blev Gerhard Schröder, som den første tyske kansler, inviteret med til Putins Sejrsparade.

I en årrække viste forskellige vestlige ledere med deres tilstedeværelse, at de delte mindet om krigen og viste respekt for den sovjetiske indsats. Også Angela Merkel deltog som tysk kansler.

Men år 2014 skaber et brud. Rusland kalder Maidan-oprøret og den politiske omvæltning i Kyiv et kup, som fascistiske kræfter og amerikanske penge står bag.

Vesten kalder Ruslands efterfølgende annektering af Krim for en forbrydelse og straffer Rusland med sanktioner.

Kansler Angela Merkel takker nej til invitationen til sejrsparaden i 2015. Hun nøjes med at komme dagen efter og lægge en krans for krigens ofre.

For en del af de tidligere sovjetrepublikker blev den russiske sejrsdag et symbol på russisk aggression. For dem er det mindet om en uønsket sovjetisk besættelse.

Fra 2015 droppede Ukraine som et led i landets opgør med den kommunistiske fortid navnet “Fædrelandskrig” til fordel for “Anden Verdenskrig”.

Og Ukraine markerer nu som i Vesteuropa den 8. maj som officiel mærkedag for Erindring og Forsoning. Den 9. maj er forblevet en mindedag for krigens veteraner og ofre, men markeres mere stilfærdigt.