Søndag klokken 20 lukkede valgstederne i Sverige, men der er faktisk endnu stemmer, der kommer ind. Svenskere i udlandet har haft mulighed for at brevstemme, og de svenske valgmyndigheder modtager brevstemmer helt frem til i dag, onsdag.
Derfor er det endnu en postgang for tidligt at fastslå, at Sveriges næste statsminister hedder Ulf Kristersson, der er formand for det borgerlige parti Moderaterna.
Udover brevstemmer har rekordmange stemt før valgdagen eller på valgdagen, men på et andet valgsted end deres eget. Det kalder man at "förtidsrösta". Der har efter søndagens valg også været en del af disse, der skulle tælles op.
Sammenlagt vurderer de svenske valgmyndigheder, at der onsdag mangler at blive talt omkring 250.000 stemmer, og den borgerlige blok fører med omkring 47.000 stemmer.
Så intet er afgjort, og så er det det altså lidt alligevel, fortæller DR Nyheders Europa-korrespondent, Anna Gaarslev:
- Lige nu tyder det på, at Ulf Kristersson kan mønstre et flertal, når stemmerne er talt op. Cirka 50.000 brevstemmer er fra udlandssvenskere, som normalt stemmer mere borgerligt end resten af Sverige. Og hvis de øvrige brevstemmer fordeler sig nogenlunde som de plejer, så peger det i retning af borgerlig valgsejr. Men vi ved det af naturlige årsager ikke med sikkerhed.
Der er 314 valgsteder, der skal tælle den kvarte million brevstemmer, så man forventer, at de er færdige i løbet af onsdagen. Udover de anslået 250.000 brevstemmer og förtidsröstarna er der også godt 90.000 stemmer, der skal tælles igen. Stemmer, der blev erklæret ugyldige på valgaftenen, og som nu skal kontrolleres igen.
Normalt gør de såkaldte onsdagsstemmer ikke den store forskel for det endelige valgresultat, siger Anna Gaarslev.
- Onsdagsstemmerne plejer ikke at have den helt store betydning, men det er sket, at et bordtennismandat - altså ét, der hopper frem og tilbage - bliver afgjort af onsdagsstemmerne, som det skete i 2018. Vi skal tilbage til 1979 før onsdagsstemmerne afgjorde hvem der fik regeringsmagten, siger hun.
Sverigedemokraterna
Men sikkert er det, at en potentiel borgerlig regering har det højrenationale og indvandrekritiske Sverigedemokraterna at takke for, at de måske ender med at vinde regeringsmagten.
Sverigedemokraterna står til at blive det største borgerlige parti ved dette valg.
Ved valget i 2018 gik partiet også betragteligt frem. Her vandt de cirka 17 procent af stemmerne, fik 62 mandater og endte som Sveriges tredjestørste parti.
Den fremgang har partiet fortsat ved dette valg, hvor partiet står til at få mere end 20 procent af stemmerne. Og Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, understregede da også ved partiets valgfest sent søndag aften, at man denne gang går efter at komme i regering:
- Vores ambition er at komme med i regeringen. Det bedste for Sverige vil være en flertalsregering.