Normalt er det en privatchauffør, der sidder bag rattet, når den russiske præsident, Vladimir Putin, skal transporteres fra A til B.
Men i dag var det præsidenten selv, som satte sig til rette på førersædet, da den nye bro over Kertjstrædet skulle indvies.
Broen er blevet bygget for at forbinde det russiske fastland med den omstridte Krim-halvø, som russerne annekterede i 2014.
Før det var Krim en del af Ukraine. Og trods store protester fra både ukrainerne selv og fra det internationale samfund har russerne nægtet at aflevere halvøen tilbage.
Og Vladimir Putin var da også synligt tilfreds, da han startede sin skrigorange lastbil og trillede ud på broen.
- Broen har en stor symbolsk betydning for Vladimir Putin. Krim spiller i sig selv en stor rolle i den russiske selvforståelse, og den er i de seneste år vokset til at betyde meget mere end to millioner mennesker og en halvø, fortæller DR’s Ruslands-korrespondent, Matilde Kimer.
- Derfor er broen blevet indbegrebet af russisk patriotisme og af Vladimir Putins magt. Det er den fysiske manifestation af, at Krim er russisk. Og så er den en stor provokation for både Vesten og for Ukraine, som fortsat er imod den.
Russerne er begejstrede
Indvielsen er blevet dækket i de russiske medier, som var det en sportsbegivenhed.
Og det er da også på mange måde et exceptionelt byggeri, fortæller Matilde Kimer.
Broen er i alt 19 kilometer lang, den har kostet 23 milliarder kroner, og den er blevet bygget på bare to år.
Til sammenligning tog det ti år at bygge Storebæltsbroen, som er 18 kilometer lang.
Der har da heller ikke været nogen tvivl om, at broen stod øverst på Vladimir Putins arbejdsplan.
- Der er en del af befolkningen, der har spurgt sig selv, om det var det rigtige at bruge pengene på. Men de kritiske russere, som alligevel ikke mener, at Krim er nogen gevinst for landet, er i mindretal i dag. Der er mange, der er begejstrede i dag over broen.
Krim er langt væk fra Ukraine
Udover de symbolske aspekter kommer broen også til at få en stor praktisk betydning.
Ikke mindst for indbyggerne på Krim, som hidtil har været meget afhængige af søvejen, når de skulle transportere varer til og fra halvøen.
- Det er både dyrt og upraktisk, så det vil gøre tilværelsen lettere for dem. Derudover bliver den åbnet kort før sommerperioden, så det er også en direkte støtte til turismen på Krim, siger DR’s Ruslands-korrespondent.
Er den så også et tegn, at det bliver endnu sværere for ukrainerne at få Krim-halvøen tilbage igen?
- Krim har længe været langt væk fra Ukraine, og jeg kan ikke se, hvordan halvøen igen kan blive en del af landet. Uanset om der er en bro til Rusland eller ej, siger Matilde Kimer.
Motorvejen over den nye bro åbner for almindelige bilister i morgen. Togstrækningen over Kertj-broen vil først være bygget færdig om et år.