Hvordan blev over 100 dræbt ved en nødhjælpsuddeling i Gaza? Det er der forskellige forklaringer på

Israel nægter at have skudt mod menneskemængde, mens sundhedsmyndighederne i Gaza kalder det "en massakre" begået af israelske styrker.

Over 100 meldes dræbt og hundredvis såret, da Israel skød mod en folkemængde omkring en nødhjælpskonvoj torsdag. Sådan lyder meldingerne fra sundhedsmyndighederne i Gaza, men Israels hær afviser at have affyret skud mod menneskemængden. (© Ritzau Scanpix)

Mindst 112 palæstinensere meldes dræbt, og hundredvis er såret efter en uddeling af nødhjælp i nærheden af Gaza By, der endte på tragisk og kaotisk vis.

En nødhjælpskonvoj, der ifølge BBC bestod af 30 lastbiler med nødhjælp fra Egypten, blev eskorteret af israelske styrker og kampvogne gennem det nordlige Gaza.

De israelske styrker var stadig omkring konvojen, da en større palæstinensisk menneskemængde begyndte at samle sig omkring nødhjælpskonvojen.

Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza, der også er kilde bag tallene, begyndte de israelske styrker og kampvogne at skyde mod folkemængden.

Adskillige palæstinensere blev dræbt torsdag. (© Ritzau Scanpix)

Sundhedsmyndighederne kalder torsdagens hændelse "en massakre" begået af israelerne.

Det israelske militær, IDF, nægter at have angrebet menneskemængden, men siger, at tragedien skyldtes kaos i folkemængden.

- Nogle begyndte på voldelig vis at skubbe og trampe andre ihjel for at stjæle nødhjælpsforsyningerne. Det resulterede i dusinvis (ét dusin er 12, red.) af dræbte og sårede gazanere, sagde IDF's talsmand, Daniel Hagari, torsdag.

DR kan ikke verificere hverken Israels eller sundhedsmyndighedernes udlægning af hændelsen torsdag. Og det er på nuværende tidspunkt stadig svært at blive 100 procent sikker på, hvad der konkret førte til de mange dødsfald og sårede.

Dronerne i luften og kameraerne på jorden

Israel frigav torsdag nogle dronebilleder, der ifølge dem viser, hvad der var årsagen til dødsfaldene og de mange sårede.

Billeder, der understøtter Israels udlægning af torsdagens hændelser. Det forklarer Steffen Kretz, international korrespondent i DR, der har set billederne.

- De understøtter den israelske fortælling om, at der er mennesker, der kaster sig ind foran de her nødhjælpslastbiler og bliver kørt over. Billederne viser hundredvis af mennesker, der sværmer rundt om en konvoj af lastbiler og som tilsyneladende desperat forsøger at komme op på lastbilerne. Man ser billederne meget højt oppefra, så det ligner nærmest en myretue, siger han.

Det er blandt andet billeder som disse, som Israels hær mener, understøtter deres forklaring. (© Ritzau Scanpix)

Men de billeder fortæller ikke hele historien. Steffen Kretz forklarer, at det kun er fragmenter fra dronevideoen, som Israel har frigivet, og de understøtter den fortælling, som Israel gerne vil have frem.

Der var desuden også kamerafolk til stede på landjorden fra den arabiske tv-station Al Jazeera, der filmede, hvad der foregik.

Og hvis man lægger deres videoer op mod droneoptagelserne, kan man se en delvist anden historie, forklarer Steffen Kretz.

- På de videobilleder kan man se sporlys-projektiler i form af lys, der farer gennem nattehimlen. De bliver brugt, når soldater skal se, hvor deres kugler rammer om natten. De projektiler kommer fra en retning, hvor man - også på dronebillederne - kan se flere israelske kampvogne. Alt taler derfor for, at israelske kampvogne har skudt imod folkemængden, for projektilerne flyver horisontalt igennem billederne.

- Så der vil komme et enormt pres på Israel for at komme med en mere grundig forklaring af, hvad der er sket. Og jeg vil tro, at det også vil blive taget op, når FN's Sikkerhedsråd skal behandle det her, siger Steffen Kretz.

På Al-Shifa-hospitalet ligger mange sårede palæstinensere efter torsdagens hændelser. (© Ritzau Scanpix)

De palæstinensiske vidner

Ifølge BBC siger det israelske militær, at de kampvogne, der var omkring nødhjælpskonvojen, affyrede advarselsskud for at få folk til at falde til ro, men ikke direkte mod konvojen og de civile.

Dette bliver dog modsagt af flere palæstinensiske kilder.

Mohammed Salha, der er fungerende direktør på Al-Awda-hospitalet i det nordlige Gaza, siger, at de har behandlet 161 ofre - altså både sårede og dræbte -, og langt de fleste ser ud til at være blevet ramt af skud. Det fortæller han til den britiske avis The Guardian.

Og vidner siger til BBC, at israelske styrker affyrede direkte mod dem.

Et af vidnerne fortæller, at det skabte panik i folkemængden og blandt chaufførerne i lastbilerne med nødhjælp, der forsøgte at komme frem.

- De fleste af de døde blev kørt over, fortæller vidnet.

Her fremgår det dog ikke tydeligt, om de døde ved at blive kørt over, eller om de allerede var døde, da de blev kørt over.

Et andet vidne, Tamer Shinbari, fortæller til BBC, mens han holder liget af sin ven ved et hospital, at de israelske soldater åbnede ild mod folkemængden.

- Nødhjælpslastbilerne kørte over ligene, siger han.

En af de sårede, Kamel Abu Nahel, siger til nyhedsbureauet AP, at han var søgt hen mod konvojen for at få mad, efter at have spist dyrefoder i to måneder.

Han fortæller, at da lastbilerne ankom og en stor menneskemængde dukkede op affyrede de israelske styrker skud, så folk flygtede. Men de vendte tilbage igen, da skuddene stoppede. De israelske styrker begyndte dog igen at åbne ild, ifølge Kamel Abu Nahel.

- Jeg blev skudt i benet og ramt af en lastbil, der kørte væk fra området, fortæller han.

Flere sårede meldes at være blevet ramt af skud. (© Ritzau Scanpix)

Langt mindre nødhjælp end normalt

FN har understreget, at man ønsker en uafhængig undersøgelse af, hvad der er sket. Men det kan blive sværere end som så. For selvom der siden oktober har været en krig i gang, har den internationale presse ikke kunnet dokumentere, hvad der rent faktisk foregår.

Den israelske hær har givet få pressefolk kortvarig adgang, men kun på meget begrænsede besøg i selskab med israelske soldater og med klare restriktioner for, hvad der må filmes.

Det er markant anderledes end andre lignende krigssituationer, forklarer DR's internationale korrespondent Steffen Kretz.

- Det, der er sværere i denne her situation i forhold til tidligere krige i Gaza, er, at Israel har lukket totalt for den internationale presses adgang til Gazastriben. Derfor er det svært at skaffe materiale fra uafhængige kilder, som kan dokumentere, hvad der præcis er sket i denne her situation, siger han.

Uanset, hvad der er sket, så fortæller det alt om, hvor desperate de civile palæstinensere er for at få adgang til den sparsomme nødhjælp, der når ind i landet.

Det siger Bjarke Skaaning, katastrofechef i Røde Kors, til P1 Morgen.

- Det er et udtryk for den desperation, som folkene er udsat for i Gaza, og de forsøger på bedst mulig måde at få fat i noget mad, siger han.

For få dage siden kastede fly fra Jordan nødhjælp over Gazastriben. Jordan og en række andre lande og internationale organisationer vil have Israel til at lade mere nødhjælp komme ind. (© Ritzau Scanpix)

Ifølge FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge - UNRWA - er der kommet knap 100 lastbiler med hjælp ind i Gaza om dagen i februar.

Det er cirka halvdelen af, hvad der kom ind i januar, ifølge UNRWA's chef, Philippe Lazzarini.

- 80 procent af befolkningen på 2,3 millioner er internt fordrevne. Det vil sige, at der er endnu flere end normalt, der kun kan klare sig ved hjælp af nødhjælp udefra, siger han ifølge The Guardian.

Inden Hamas' terrorangreb den 7. oktober kom der omkring 500 lastbiler med nødhjælp og mad ind i Gaza om dagen.