Titusinder i Libanon er sendt på flugt, siden Israel i går gennemførte en serie af luftangreb mod Hizbollah.
Angreb, der ifølge de libanesiske sundhedsmyndigheder har dræbt 492 personer, oplysninger DR ikke selvstændigt har været i stand til at bekræfte.
Og mens diplomater, ngo’er og politikere har stået i kø for at fordømme de seneste angreb, spreder forfærdelsen sig ikke bare til indbyggerne omkring grænsen, men også til pårørende, som forsøger at holde sig i kontakt med deres familier.
En af dem er dansk-libanesiske Younes Deaibes, hvis bedsteforældre bor i en forstad til Beirut. De er nu taget udenfor hovedstaden til byen Bchamoun, hvor hans moster bor.
For spørgsmålet er ikke, hvor man flygter hen, men hvor man kan samles på eet sted og være sammen som familie, fortæller han.
- Min familie frygter en gentagelse af det, der skete i 2006, hvor israelske angreb var rettet mod infrastrukturen, siger han.
- Det kan godt være, at de (israelerne, red.) siger, at de prøver ikke at ramme civile, men der er civile og uskyldige, som dør i en krig, vi ikke har bedt om at blive en del af, siger han.
Han er i konstant kontakt med sin familie i Libanon via whatsapp, for selv befinder han sig i øjeblikket på Bali på forretningsrejse.
- Vores gruppe på whatsapp har været rødglødende den seneste uge. Men i går - for første gang - kunne jeg mærke, at mine familiemedlemmer var nervøse. De kan høre helikoptere i luften, børn bliver sendt hjem fra skole, stemningen er intens, fortæller han.
- Det er ikke sjovt at tale med sin bedstemor, når hun fortæller, at "alt herfra - det er op til Gud", og man ikke aner, hvad der sker.
Han fortæller, at han har sat en alarm i løbet af natten, så han hver time har kunnet tjekke ind hos sin familie.
- Mit hjerte har det ikke særlig sjovt lige nu. Jeg skal også have ringet til min bedstemor og sagt godmorgen, men det er ikke særlig sjovt, når jeg kan høre, at de har bævende stemmer og ikke har sovet i nat.
Vreden hos libaneserne er rettet mod "dem, der fører krig", siger Younes Deaibes, der selv blev evakueret ud af Libanon i 2006, hvor Israel senest var i direkte krig med Hizbollah.
Kaos i Beirut
Og der er mange, som ikke ved, hvor de skal flygte hen lige nu.
Det fortæller DR's mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, som befinder sig i Beirut.
- Skoler bliver åbnet, så man kan huse folk der, men der er ikke noget statsligt apparat, der kan hjælpe på nuværende tidspunkt, forklarer Puk Damsgård.
- I går var den dødeligste dag, siden det her begyndte, og det sætter sit præg her. Men det er ikke alle steder, Israel bombarderer, så det er ikke ligesom i Gaza. Israel går efter at ramme steder, hvor Hizbollah står stærkt, men i går var for eksempel også restauranter lukkede, og her i Beirut var det kaotisk, hvor vi så meget lange bilkøer for at komme væk, siger hun.
Her kan du se nogle af de mennesker, der i aftes måtte vente længe for at komme ud af byen:
Mange husker stadig den månedlange krig Israel og Hizbollah i 2006. Her blev flere end 1.000 libanesere dræbt og op mod en million måtte evakueres.
De seneste dages eskalering af angrebene på tværs af grænsen opleves af libaneserne som meget voldsomt, siger Puk Damsgård.
- Israel bombarderer i stor skala og rammer raketkastere, våbendepoter og andet, men det sker i områder, hvor der er almindelige mennesker. Vi har endnu ikke set, at Israel gør som i 2006 og bomber infrastrukturen, det vil sige veje, broer og lignende. Men det, folk oplever her i syd, det er voldsomt, siger hun.
Frustration på begge side af grænsen
Og selvom angrebene på grænsen ikke er usædvanligt, mærkes der også til flere angreb på på den israelske side af grænsen.
Kort efter luftalarmerne lød, nåede David Yitzaks familie i sikkerhed i deres beskyttelsesrum, mens en raket ramte dele af deres hjem.
- Israel har ikke påbegyndt denne krig. De angreb os, vi har ikke angrebet dem. Vi hader ikke libaneserne, vi har intet problem med dem, siger han til BBC og tilføjer:
- Sådan er situationen lige nu. Når vi er forbi det her, så bliver alt fint igen.