Hundredvis af nigerianere dræbt i ny massakre

Oprørsgruppen Boko Haram har dræbt flere hundrede mennesker i Nigeria, skriver nyhedsbureauet AFP.

Oprørsgruppen Boko Haram har i en massakre i Nigeria dræbt hundredvis af mennesker, oplyser vidner og en senator ifølge nyhedsbureauet AFP.

Massakren fandt sted i en by tæt på grænsen til Cameroun.

Senator Ahmed Zanna siger, at dødstallet efter massakren er omkring 300.

Blodsudgydelsen skete mandag.

Boko Haram er allerede i de nigerianske myndigheders søgelys, efter at de i april bortførte over 200 skolepiger.

/ritzau/AFP