Han har fået opkald fra familie og venner, der har bedt ham om at flygte. Om at booke det første og bedste fly ud af landet, for at han ikke skal få livsvarigt fængsel for at være det, han er:
Homoseksuel - og ugander.
I går underskrev Ugandas præsident Museveni den omstridte antihomo-lov, der giver fængselsstraf på livstid for at være homoseksuel. I flere år har loven været undervejs og det var usikkert, om præsident Museveni ville trodse de vestlige donorer og skrive under.
Men i går blev alting forandret for Bryan, der er homo-aktivist og bor i Kampala. Han insisterer på at blive interviewet over Skype, da han mistænker, at hans telefon bliver aflyttet og siden nyheden kom, har han ikke bevæget sig uden for sit hjem:
- Jeg er bange, og det er meget ubehageligt. Jeg har ikke kunnet spise, ikke kunnet sove. Lige nu må jeg først tænke på min og de andre aktivisters personlige sikkerhed, siger han.
Foreløbig har han dog tænkt sig at blive i landet:
- Jeg har ret til at være her. Jeg betaler skat, jeg er en lovlydig borger. Alt hvad jeg har gjort er at være mig selv. Jeg bliver også nødt til at være her for at hjælpe de andre - og hvis vi ikke bliver og kæmper kampen, hvem gør så?
Aktivist dræbt på åben gade
Udvikler situationen sig, håber han på at kunne opsøge vestlige ambassader og få asyl. Bryan og andre homo-aktivister har gennem organisationerne SMUG og Icebreakers i flere år kæmpet for deres rettigheder. De har mere eller mindre anonymt optrådt i medier og deltaget i retsmøder, hvor de har stævnet politikere for deres gerninger og udtalelser.
De fleste af Bryans venner kender til hans seksualitet og hans familie ved, at han arbejder som homo-aktivist - og spørger så ikke videre ind til det. På hans Facebook-profil står, at han er direktør i organisationen Icebreakers, der kæmper for homo-rettigheder. Derfor er der også en del, der efterhånden ved, hvem han er, og hvor han bor. Han vil gerne flytte adresse, men har ikke pengene lige nu.
- Men det er slut med at optræde i ugandiske medier. Jeg tager heller ikke bussen eller går på gaden.
Indtil nu har der eksisteret enkelte homoklubber i hovedstaden Kampala. Efter i går holder de lukket af frygt for, at en busfuld af politibetjente eller homo-modstandere vil storme stederne. I 2011 blev homo-aktivisten David Kato dræbt i sit hjem, efter tabloid-avisen Rolling Stone publicerede navne og adresser på 100 ugandiske homoseksuelle - og bad læserne 'hænge dem'.
Skær ikke i støtten - vær høflig
I går meldte Danmarks handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) ud, at han vil ændre i Danmarks støtte til den ugandiske regering på grund af den nye lov. I første omgang vil 50 af de små 300 millioner kroner, som Uganda årligt får i bistand, ikke mere gå gennem regeringskontorerne, men blive kanaliseret gennem private organisationer til hjælpeprojekter.
- Vi må sende et klart signal - også til resten af Afrika, sagde Mogens Jensen i går.
USA har også meldt ud, at man vil revurdere sine hjælpeprogrammer til Uganda - inklusiv dem, der arbejder med HIV/AIDS-bekæmpelse.
Men fra sit hjem i Kampala synes Bryan, at det lyder som en dårlig idé:
- Jeg kunne godt blive rasende og sige, at nu skulle Vesten skære i støtten til Uganda og straffe Museveni. Men jeg tror ikke på, at det hjælper. Museveni vil kun vise, at han kan klare sig uden Vesten. Det er fattige mennesker, der har brug for hjælp, det vil gå ud over - og det er os, der vil få skylden.
Men hvad skal det internationale samfund så gøre for at reagere på loven?
- Jeg vil foretrække en høflig, diplomatisk invasion, der stille og roligt gør Museveni mere medgørlig.
Det er det, man har forsøgt i flere år - og det er åbenlyst ikke lykkedes?
- Jeg ved det, og det er det, der gør det så svært. Jeg vil mene, at man skal øge støtten direkte til LGBT-organisationerne i Uganda. For hvis vi ikke kæmper kampen, hvem skal så?
Vil tage sagen til Højesteret
Lige nu taler de ugandiske homoseksuelle sammen på kryds og tværs for at finde ud af, hvad de skal stille op. De mener, at den nye lov, der gør det strafbart overhovedet at tale om homoseksualitet, strider imod Ugandas forfatning. Derfor vil de bringe sagen for Højesteret.
Bryan forudser dog, at de i modsætning til tidligere må blive væk fra retsmøder og lade sig repræsentere gennem deres advokater:
- Fra nu af handler det kun om en ting: Strategi, strategi, strategi.