Boris Johnson sikrer de konservative en meget klar sejr ved valget i Storbritannien.
Det står klart, efter premierministerens parti nu har vundet flere end 326 valgkredse, flere end halvdelen af mandaterne i Underhuset.
Boris Johnsons Konservative Parti kan lige nu glæde sig over en fremgang på 47 pladser, der har sikret partiet i alt 363 mandater.
Det er med andre ord det bedste valg for De Konservatives siden 80’erne, hvor premierministeren hed Margaret Thatcher.
Hun skaffede de Konservative 397 mandater ved valget i 1983 og 376 ved valget i 1987.
Premierminister Johnson selv var heller ikke bleg for at kalde valget "historisk", da han holdt sin takketale efter at være blevet udnævnt til vinder af sin egen kreds, Uxbridge og South Ruislip, i hovedstaden London.
- Denne samlende konservative regering har fået et magtfuldt mandat. Ikke bare til at gennemføre brexit, men også til at forene det land og komme videre og fokusere på det britiske folks prioriteter, først og fremmest det nationale sundhedssystem (NHS), lød det fra Boris Johnson, der samtidig takkede briterne for det store fremmøde ved valget, der blev udskrevet i utide.
Valgsejren betyder samtidig, at Boris Johnson og De Konservative nu har sikret sig flertallet og kan sikre den brexit-aftale, det hidtil ikke er lykkes at få stemt igennem.
EU har bevilget en udskydelse af brexit indtil 31. januar 2020, og premierministeren har flere gange lovet, briterne træder ud af EU ved udgangen af januar.
Huller i "den røde mur"
I det hele taget ligner valget en kæmpe sejr til De Konservative, der har vundet flere af de valgkredse, der ellers traditionelt er loyalt Labour-land.
Valgprognoserne spår det største nederlag til arbejderpartiet siden 1930'erne, og det er særligt tydeligt i den såkaldte "røde mur" med valgkredse i det nordlige England fra Wales til Newcastle, hvor Labour har måttet overgive deres mandater til De konservative.
Heriblandt Great Grimsby, der for første gang siden Anden Verdenskrig er gået til en konservativ kandidat.
Stemmestederne lukkede klokken 23 dansk tid, og valgstedernes stemmer er løbende blevet optalt over natten.
Stemmerne på de forskellige partier fordeler sig sådan her.
Valget blev udskrevet i oktober, da det konservative regeringsparti ikke kunne få opbakning til at gennemføre den skilsmisseaftale med EU, som premierminister Boris Johnson havde forhandlet på plads med EU.
Partiet havde mistet sit flertal i parlamentet, da flere medlemmer forlod eller blev smidt ud af partiet.
Det er først meningen, at briterne skal til parlamentsvalg i 2022, men Underhuset godkendte, at briterne gik til valg nu.
Boris Johnson fik efter to forsøg 30. oktober flertal i det britiske underhus til at udskrive valg.
Det skete, efter hans plan om et brexit inden 31. oktober med eller uden en aftale fejlede.
I Storbritannien er valgsystemet et andet end det danske. Kandidaten, der får flest stemmer i en valgkreds, vinder mandatet - og får dermed en plads i Underhuset.
Det nye parlament samles på tirsdag den 17. december.
Brexit, det store tema
Det altoverskyggende tema i valgkampen har været brexit.
Boris Johnsons svar på alle problemer og emner, der er blevet rejst i løbet af valgkampen, har været: ”Let’s get brexit done”, altså "lad os få gennemført brexit".
Det store oppositionsparti Labour har forsøgt at få valgkampen til at handle om blandt andet sundhedsvæsenet og gratis internet, men brexit har været det altoverskyggende tema.
Labours leder, Jeremy Corbyn, havde lovet at lave en ny skilsmisseaftale med EU og så lade det britiske folk afgøre, om brexit skal finde sted eller ej. Men det får han altså ikke mulighed for.
Efter at være udnævnt som vinder af sin egen valgkreds, meddelte Corbyn da også, at han ikke vil være partileder ved det næste valg.
- Brexit har delt og polariseret vores land, og det har overskygget meget af den almindelige politiske debat ved dette valg, og jeg anerkender, at det har bidraget til Labours resultat ved valget, sagde han blandt andet.
- Jeg vil også gøre det klart, at jeg ikke i fremtiden vil lede partiet ved et kommende valg. Jeg vil sammen med partiet nu diskutere resultatet og partiets kommende politik, sagde Jeremy Corbyn.
Hvad er flertal?
Eftersom Underhuset tæller 650 mandater, kræver et absolut flertal umiddelbart 326 mandater.
Men reelt handler det om færre.
Det skyldes blandt andet, at partiet Sinn Féin i Nordirland ikke stemmer i Underhuset i protest mod det britiske overherredømme.
Dertil kommer, at Underhusets talsmand og assistenter plejer at forholde sig neutrale i afstemninger. Så det gyldne flertal lød reelt på omkring 320 mandater ved valgets udskrivelse.
Herunder kan du se, hvilket parti der har vundet i hver af de 650 valgkredse.