Den seneste tid har Sverige, Norge, Californien og Grækenland mærket konsekvenserne af omfattende brande, mens tørken også har betydet et uvant antal naturbrande herhjemme.
I den australske delstat Western Australia betyder flere tusinde årlige naturbrande, at flere millioner hektarer hvert år brænder.
Kontrollerede afbrændinger, undervisning og en hær af frivillige er en del af opskriften i deres forsøg på at tilpasse sig forholdene.
- Brande er så hyppige herovre, at folk er fuldstændig klar over farerne, lyder det fra John Tillman, som er den øverst ansvarlige brandchef i delstaten.
De gør brug af alt fra bulldozere til afskrækkende hospitalsbesøg i forsøget på at undgå de fatale flammer.
Sætter selv områder i brand
De voldsomme naturbrande, der i den seneste uge har kostet mindst 83 menneskeliv i Grækenland, har ikke undsluppet John Tillmans opmærksomhed, selv om han bor mere end 10.000 kilometer væk.
- Da jeg så billederne fra brandene i Grækenland var mængden af vegetation og brandbart materiale virkelig iøjefaldende, siger brandchefen til DR Nyheder.
- Det gør det nærmest umuligt at kontrollere en brand, siger han om europæernes tendens til at have buske og træer nær deres huse.
Noget, man aktivt fraråder beboere på det tørre kontinent. Her er det en nødvendighed altid at forsøge at være et skridt foran, fortæller han.
- Man brænder op til flere tusinde hektarer af på en gang under en kontrolleret afbrænding, når der er milde forhold, siger brandchefen, der betegner afbrændingerne som det vigtigste middel til at forsøge at forhindre ødelæggende brande.
Og netop Australien har en lang historie med naturbrande.
Ifølge brandchefen brænder omkring 60 procent af delstatens nordlige Kimberly-region hvert år. De mange brande betyder, at vegetationen har tilpasset sig forholdene.
- Det skyldes simpelthen, at vi bor i et brand-udsat område, siger han til DR Nyheder.
- Faktisk har de fleste arter behov for periodiske brande for at regenerere, fortæller John Tillman, der siger, at man ikke behøver at rykke ud til mange af naturbrandene, fordi de sker i ubeboede områder.
- Det er nærmest som om, at vi er de fremmede i landskabet - ikke ilden, siger han.
20.000 klar til at rykke ud
Trods indsatsen for at brænde arealer af på forhånd, så naturbrande har svært ved at sprede sig, er uheldet ude flere tusinde gange om året.
Her har man over 20.000 folk til rådighed, men kun 1.000 af dem er lønnede brandmænd.
- De fleste af brigaderne, der rykker ud til skovbrande, er frivillige, siger brandchefen.
- Det er en meget væsentlig resurse. Det er ved at blive en tradition, og vi er meget stolte af deres bidrag, når de arbejder skulder ved skulder med de betalte brandfolk, siger han om de frivillige, der primært opererer i deres eget nærområde.
Derudover forventes det i mange egne, at lokalsamfundene har en plan, hvis naturbrande truer.
Teknologi kombineres med muskler
De store landområder overvåges ved hjælp af satellitbilleder, mens et registreringssystem hjælper myndighederne med at udpege de mest udsatte områder, hvis der er flere brande på samme tid.
Her bruger man et omfattende registreringsystem, hvor delstaten deles op i hundredvis af zoner. Hver brand - naturlig eller kontrolleret - registreres, og zonen får tildelt en farve, der indikerer, hvor meget brandbart materiale der er.
Også bulldozere indgår i kampen mod flammerne, da de tages i brug for at skabe fysiske forhindringer, der skal stoppe brandene i at sprede sig.
Efter det forsøger man at dæmpe brandene med vand. Det kommer fra fly, helikoptere og lastbiler.
Havet, vandhuller og sågar folks badebassiner er alle i spil, når luftfartøjerne skal skaffe vand. Lovgivningen giver nemlig brandfolkene ret til at gøre brug af de vandresurser eller køretøjer, de måtte få brug for.
Børn konfronteres med ofre
Undervisning af borgerne og hyppige kampagner er også en væsentlig del af arbejdet på det tørre kontinent, understreger John Tillman.
Ofte er der dog tale om bevidst brandstiftelse, siger brandchefen, der kalder det "et kæmpe problem”.
- I nogle område er over halvdelen af brandene påsatte. Der er ofte en geografisk spredning. I de fattigere områder er der en større tendens til brande, der lader til at være påsatte, siger brandchefen.
Han siger, at delstaten har en særligt effektiv indsats, der går ud på at tage kontakt til unge, som har udviklet en interesse for at lege med ild.
- Vi giver dem en god forståelse for de risici, der er forbundet med det at lege med ild, siger John Tillman, der siger, at man også tager unge med på hospitalsafdelinger, hvor man behandler brandskader.
- Så kan de med egne øjne se, hvilken effekt brand kan have på folks liv.