Den amerikanske præsident, Donald Trump, anerkender nu Jerusalem som Israels hovedstad og flytter den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til den konfliktplagede by Jerusalem.
Den kommende amerikansk ambassade i Jerusalem bliver en "hyldest til fred", siger præsidenten, og går dermed imod adskillige advarsler fra flere statsledere i regionen.
Han understreger i sin erklæring, at beslutningen om at anerkende Jerusalem som hovedstad kommer "på høje tid".
Jerusalem er på papiret splittet i to - en arabisk del, der tilhører det palæstinensiske selvstyre - og en jødisk del, der tilhører staten Israel.
Virkeligheden ser dog lidt anderledes ud, for siden 1967 har Østjerusalem været besat af Israel, selvom den del af byen skulle høre under det palæstinensiske selvstyre. Samtidig har Israel løbende udvidet og bygget til sine omstridte bosættelser på Vestbredden og i Jerusalem.
Men slåskampene om Jerusalem er ikke bare kampe om territorier, for i Jerusalem ligger nogle af de allerhelligste steder for både jøder og muslimer.
Herunder kan du få overblikket over nogle af de helligste af dem:
Tempelbjerget
Østjerusalem er som udgangspunkt styret af jøder, men Tempelbjerget er kontrolleret af den arabisk-muslimske gruppe Waqf, selvom stedet huser nogle af de mest hellige steder for både jøder og muslimer.
Derfor har Tempelbjerget siden 1967 været en nærmest konstant kilde til voldsomme spændinger - ikke mindst i år 2000, hvor daværende ministerpræsident Ariel Sharon aflagde besøg på Tempelbjerget.
Al-Aqsa-moskeen
På Tempelbjerget – eller Haram al-Sharif på arabisk, hvilket betyder ’Helligdommen’ – ligger et af de mest hellige steder i Islam, nemlig al-Aqsa-moskeen. Den blev bygget i det syvende århundrede, og siden da har den dannet centrum for en række konflikter.
Bare i løbet af de seneste år er israelske politi- og sikkerhedsstyrker og palæstinensere stødt sammen foran moskeen, og tidligere på året nægtede Israel i flere dage muslimer adgang til moskeen.
Grædemuren
For foden af Tempelbjerget finder man Grædemuren, der rager 19 meter op i luften. Det er den sidste rest af det gamle tempel, og er et af de allerhelligste steder i jødedommen.
Tre gang om dagen har jøder bedt til gud om at få genopbygget templet, og siden 1967 har jødiske aktivister forsøgt at generobre Tempelbjerget fra muslimsk kontrol.
Den Hellige Gravs Kirke
I Den Hellige Gravs Kirke, eller bare Gravkirken, mener mange kristne, at man kan finde et stykke af korset, som Jesus blev korsfæstet på. Kirken har også fået sit navn, fordi Jesu grav angiveligt findes i den, ligesom den også skulle være stedet for hans opstandelse.
Kirken blev oprindeligt kaldt Kirken for Opstandelse, men blev ødelagt af en muslimsk kalif i 1009. Den blev senere genopbygget, men har lidt skade efter en brand i 1808 og et voldsomt jordskælv i 1927.
Helligdommen deles ligeligt mellem mindst tre kristne grupper: Den græsk-ortodokse kirke, den armensk-apostolske kirke og den romersk-katolske kirke. Grupperne kæmper dog over nærmest hver eneste sten i kirken. De stoler så lidt på hinanden, at en muslimsk familie åbner og lukker kirken, fordi de ikke engang stoler på hinanden med kirkens nøgler.
Havegraven
Det er dog ikke alle kristne, der mener, at Jesus blev begravet i Den Hellige Gravs Kirke. I 1867 udgravede britiske kristne en have, der angiveligt skulle tilhøre Joseph af Arimathea. Ifølge evangelierne skulle han have været ansvarlig for Jesus' begravelse efter korsfæstelsen.
- Det handler i bund og grund om, at de kristne, der ankom til gravkirken i det 19. århundrede, var rystede over, at det var en ortodoks kirke, siger professor i kristen historie ved University of Virginia i USA til CNN.
Ifølge nogle britiske kristne passer stedet på Bibelens beskrivelse, da der står i Johannesevangeliet, at Jesu grav ligger tæt på en have.
Videoen her forklarer konflikten om Jerusalem på 60 sekunder.