En tredje vaccine mod covid-19 er på vej til Danmark og de andre EU-lande, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) her til eftermiddag gav grønt lys til den vaccine, som AstraZeneca har udviklet i samarbejde med Oxford University.
Men den kommer ikke umiddelbart til at booste vaccinationstallene rundt om i unionen, som i forvejen halter gevaldigt efter lande som USA, Israel og Storbritannien.
I sidste uge kom det nemlig frem, at AstraZeneca alligevel ikke kan levere alle de millioner af doser, som EU-landene ellers har bestilt til årets første måneder.
Det har mødt voldsom kritik fra både medlemslandene og Europa-Kommissionen, der i de seneste dage har ligget i det, man kan betegne som en åben krig med medicinalfirmaet for at få det til at levere det aftalte antal doser.
AstraZeneca mener, at EU-landene skulle have bestilt vaccinerne tidligere, mens EU mistænker det britisk-svenske firma for at have sendt vacciner, der er produceret på fabrikker i EU, til Storbritannien.
En mistanke, som onsdag fik de belgiske myndigheder til at gennemføre kontrolinspektion på AstraZenecas fabrik i Belgien.
Ved frokosttid blev der så skrevet et nyt kapitel i konflikten, da EU-Kommissionen, som har forhandlet på vegne af medlemslandene, offentliggjorde dele af den ellers hemmelige forhåndskontrakt, som blev indgået i slutningen af august sidste år med medicinalgiganten.
'Kontrakten er krystalklar'
Det skete, efter at AstraZenecas administrerende direktør, Pascal Soriot, tidligere på ugen udtalte, at det blandt andet var på grund af produktionsproblemer på en af firmaets europæiske fabrikker, at EU-landene ikke kan få deres doser til tiden.
Han tilføjede, at AstraZeneca rent kontraktmæssigt har forpligtiget sig på at levere doser til Storbritannien før EU-landene – og at firmaet ikke kan bruge sine britiske fabrikker til at levere vacciner til EU-landene.
Men de udtalelser blev mødt med hovedrysten i Bruxelles, hvor Europa-Kommissionen ugen igennem har presset på for, at kontrakten kunne blive offentliggjort.
- Kontrakten er krystalklar, lød det tidligere på dagen fra kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Og kontrakten viser, at AstraZeneca ved indgåelsen meddelte, at vaccinerne primært ville komme fra firmaets fabrikker i Europa. Den nævner dog også specifikt, at der kan leveres vacciner fra AstraZenecas to fabrikker i Storbritannien.
Derudover lovede AstraZeneca, at det ikke på nogen måde har indgået andre kontrakter eller forpligtelser, som betyder, at det ikke skal kunne levere vacciner til EU-landene som aftalt.
Den klausul er særlig interessant, fordi britiske medier har rapporteret, at AstraZeneca har indgået en kontrakt med de britiske myndigheder om, at firmaet eksklusivt leverer coronavacciner til Storbritannien fra firmaets to fabrikker i Storbritannien.
Kontrakten mellem EU og AstraZeneca blev indgået senere end den, som firmaet indgik med de britiske myndigheder. Derfor kendte AstraZeneca altså indholdet af kontrakten med Storbritannien, da aftalen med EU-Kommissionen og EU-landene blev landet.
Skulle 'bare gøre sit bedste'
Endelig fremgår det, at AstraZeneca allerede inden EU-godkendelsen af vaccinen skulle have produceret så mange doser, at der var et lager, som kunne være klar til at blive taget i brug. Det er ikke sket. Og kontrakten indeholder også præcise aftaler om, hvor mange vacciner AstraZeneca efter planen skulle levere til EU i årets første kvartal.
AstraZeneca-direktøren havde også udtalt i interviewet tidligere på ugen, at firmaet ifølge kontrakten bare skulle "gøre sit bedste" for at levere vaccinerne, og at det er det, firmaet gør nu.
Men EU-Kommissionen ikke enig i tolkningen af den klausul.
EU-Kommissionens jurister insisterer derimod på, at den del henviser til, at AstraZeneca skulle gøre sit bedste for at få udviklet en vaccine, som fungerer.
Kontrakten blev indgået den 27. august sidste år, hvilket var inden, der svar på, om AstraZeneca-vaccinen ville fungere eller ej. Og formålet med formuleringen om at gøre ”sit bedste” handler om, at AstraZeneca ikke skulle holdes ansvarlig for kontraktbrud, hvis det skulle vise sig, at forsøgene på at udvikle en vaccine var slået fejl.
Til gengæld mener EU-Kommissionen ikke, at man kan sige, at AstraZeneca gør sit bedste, hvis det viser sig, at AstraZenica i stedet for at opbygge et lager i EU har eksporteret vacciner til Storbritannien.
Kan afvise eksport
Udover at offentliggøre kontrakten valgte Europa-Kommissionen og medlemslandene også i dag at stramme kontrollen med de medicinalfirmaer, som producerer covid-19-doser inden for unionens grænser.
Fremover skal producenterne søge om eksporttilladelse hos de nationale myndigheder, inden de kan få lov til at sælge deres vacciner til lande uden for EU.
Det sker for at sikre, at der ikke bliver solgt vacciner, som medlemslandene allerede har reserveret igennem de forhåndskøbsaftaler, de har indgået med seks firmaer.
Og selvom der ifølge Europa-Kommissionen ikke er tale om et reelt eksportforbud, kan EU-landene sammen med Europa-Kommissionen nu nægte at give eksporttilladelse og derved blokere salget, hvis det viser sig, at firmaerne endnu ikke har leveret det, de har lovet til EU-landene.
- Lige nu er vores allervigtigste opgave at få leveret vaccinerne til borgerne. Det er en kamp mod tiden, og vi kan ikke tåle at komme bagud, fordi vaccinerne ikke bliver leveret på det aftalte tidspunkt, sagde Valdis Dombrovskis, der er ledende næstformand i Europa-Kommissionen.
Briterne løber fra EU
Den nye eksportkontrol er også møntet på AstraZeneca, som er under mistanke for at have sendt vacciner, der er blevet produceret i EU, til andre lande, heriblandt Storbritannien. Og det er også i Storbritannien, at meldingen om eksportrestriktioner er blevet mødt af de største protester.
Allerede da der tidligere på ugen var rygter om, at de var på vej, advarede den britiske vaccineminister, Nadhim Zahawi, mod “vaccinenationalisme”.
- Det rigtige at gøre nu er ikke at gå ind i den blindgyde, som vaccinenationalisme er. Det rigtige er at arbejde sammen for at beskytte vores folk. Ingen er sikker, før hele verden er sikker, sagde han.
På samme måde har den britiske sundhedsminister opfodret EU til ikke at indføre eksportrestriktioner, som han generelt mener er “uheldige, specielt midt i en pandemi”.
Trods de løftede pegefingre vil den britiske regering ikke tillade, at AstraZeneca eksporterer vacciner produceret på firmaets to fabrikker i England, før de har levet op til deres forpligtelser i Storbritannien.
De forpligtelser er to millioner doser om ugen, til der er leveret 100 millioner i alt, og de er centrale i den britiske vaccineudrulning, som i øjeblikket er langt foran den europæiske.
Værner om britiske vacciner
Downing Street har afvist at diskutere “kontraktlige forhold” med AstraZeneca i offentligheden.
Men regeringen mener, den har ret til de første 100 millioner doser, AstraZeneca producerer i Storbritannien.
Først når de er leveret, er AstraZeneca altså fri til at levere britiskproducerede vacciner til andre lande, signalerer de britiske ministre.
- Vi er meget sikre på vores kontrakter, og vi går videre på det grundlag, sagde premierminister Boris Johnson tidligere på ugen.
Storbritannien er sammen med Canada de lande i verden, der har indkøbt flest vaccinedoser i forhold til befolkningens størrelse.
Helt konkret vil der være cirka 5,5 vacciner til alle 66 millioner indbyggere i Storbritannien, når samtlige af de 367 bestilte doser er leveret. Planen er, at den britiske regering vil tilbyde de overskydende vacciner til udviklingslande.
Når udsigten til europæiske eksportrestriktioner alligvel kan fremkalde panderynker i Storbritannien, er det fordi, BioNTech/Pfizer-vaccinen produceres i EU.
Den vaccine har briterne købt 40 millioner doser af, og de er godt i gang med at uddele den, da Storbritannien allerede tog den i brug med en nødautorisation 2. december 2020.
I skrivende stund har over syv millioner briter fået den første vaccine, og dermed har Storbritannien den hurtigste vaccineudrulning i Europa.