I dag blev en foreløbig rapport om kollisionen mellem den norske fregat 'KNM Helge Ingstad' og det maltesiske tankskib 'Sola TS' fremlagt af den norske havarikommission for transport (SHT).
Den 8. november kolliderende det norske krigsskib på vej hjem fra en NATO-øvelse med et tankskib fra Malta i Hjeltefjorden i Hordaland tæt på den norske by Bergen. Ulykken skete omkring klokken fire om natten, og det var derfor bælgmørkt.
Havarikommisionen skriver i rapporten, at deres foreløbige analyse er, at det ikke var en enkelt handling eller hændelse som førte til ulykken.
Rapporten peger derimod på flere hændelser, som skete inden kollisionen, som kan være årsag til ulykken. Derudover peger rapporten også på, at fregatten muligvis har fejl i konstruktionen:
Forvekslede skib med fastland
Den norske fregat forvekslede lysene på det maltesiske tankskibs dæk med lysene i skibsterminalen. Besætningen troede altså, at skibet var en del af fastlandets havn.
Rapporten konkluderer, at det på afstand ville have været vanskeligt at se forskel på lysene fra tankskibet og lysene fra terminalen.
Rapporten svarer dog ikke på, hvorfor fregatten satte kurs direkte mod lysene, uanset om de troede, det var et andet skib eller "et stationært objekt".
Norsk fregat gik under radaren
Det maltesiske tankskib kunne ikke se den norske fregat, før det var for sent.
Grunden til dette var, at KNM Helge Ingstads automatiske informationssystem (AIS) var sat til "receiver modus", som betyder, at de kun modtog signaler, og ikke udsendte egne id-data. Flådefartøjer kan nemlig vælge at slå systemet fra, så de ikke udsender positionssignal - det er praktisk for eksempel i en krigssituation.
AIS-systemet fungerer ved, at skibe med korte mellemrum udsender små datameddelelser om deres identitet (skibets navn, kaldesignal, fysiske størrelse), navigation (position, kurs og fart) og sørejse (anløbshavn, forventet ankomsttidspunkt).
Med et AIS-system kan man se position, kurs og fart på de omkringliggende fartøjer og kan dermed bedre bedømme, hvilke konsekvenser ens egne handlinger vil få i forhold til de omkringliggende fartøjer med AIS.
Men fordi fregatten ikke udsendte disse AIS-signaler, kunne det maltesiske tankskib altså ikke se fregatten på det automatiske informationssystem.
Andre skibe gjorde undvigelsesmanøvre umulig
På trods af gentagne advarsler fra tankskibet om, at den norske fregat skulle lave en undvigelsesmanøvre, kunne den norske fregat ikke undvige, for så ville den være sejlet ind i flere nordsejlende skibe på den venstre side af fregatten.
Da de nordgående skibe var sejlet forbi, var det for sent med en undvigelsemanøvre, selvom det maltesiske tankskib var begyndt at bakke. På det tidspunkt var de to skibe kun 400 meter fra hinanden, og en kollision var derfor uundgåelig taget skibenes størrelser og hastighed i betragtning.
Fregatten troede desuden, at advarslen kom fra ét af de tre nordgående fartøjer, de kunne se på deres radarsystem.
Da rapporten er en midlertidig rapport - og ikke den endelige - er al information om ulykken ikke publiceret af hensyn til den fremtidige efterforskning.
- Havarikommisionen har indtil nu ingen indikationer på, at tekniske systemer ikke har fungeret, som de skulle frem til kollisionen, står der i rapporten.
Rapporten afdækker designfejl på den norske fregat
Udover de forskellige mulige årsager til kollisionen, mener Havarikommisionen, at de har fundet sikkerhedskritiske fejl på den norske fregat.
Efter kollisionen kunne den norske fregat ikke sejle videre, fordi den havde pådraget sig store skader.
Efter at den ti minutter efter kollisionen stødte mod grund, begyndte den at tage vand ind. Tre vandtætte sektioner blev fyldt op med vand, og det er ifølge havarikommisionen dette, som er en sikkerhedskritisk fejl.
Havarikommisionen antager, at det sikkerhedskritiske fund også må gælde for de fire øvrige fregatter af samme design, som det norske forsvar købte i 2009.
De andre fire fregatter skal derfor undersøges for samme fejl.
Fakta: Det norske forsvar får en stor regning
- •
137 personer blev evakueret fra fregatten, og otte personer kom lettere til skade.
- •
Efter at de tre rum blev fyldt op med vand, var der fare for, at det norske krigsskib ville synke. Det skulle derfor slæbes ind på land, men det har vist sig at være mere problematisk end som så.
- •
Dårligt vejr har siden onsdag nat skabt problemer for bjærgningsarbejderne, så lige nu er operationen sat på pause.
- •
Den norske avis VG beretter, at bjærgningen af fartøjet vil komme til at koste omkring 70 millioner norske kroner.
- •
Skibet i sig selv har kostet tæt på fire milliarder norske kroner. Ifølge NRK er forsvaret ikke forsikret i forhold til hændelser som denne og må derfor erstatte det ødelagte materiale selv.
- •
Ifølge reglerne skal Havarikommisionen levere en endelig rapport senest et år efter ulykkestidspunktet.