Hjemme hos familien har de altid kaldt hende det kurdiske navn. Jina.
- Det er hendes husnavn. Men det kunne hun jo ikke hedde officielt, fortæller Erfan Mortezaei.
Han er fætter til nu verdenskendte 22-årige Mahsa Amini, der døde i politiets varetægt i Tehran for fyrre dage siden. Hans mor er søster til Mahsa Aminis mor - den unge kvinde, der var taget med sin familie fra deres by Saqqez i Irans Kurdistan-provins på udflugt til Tehran, da hun ved metroen blev stoppet af det religiøse moralpoliti for ikke at bære sin hijab tilfredsstillende.
- Vi ved fra øjenvidner, at hun modsatte sig at skulle med på politistationen. På stationen slog de hende, så hun blev bevidstløs.
Resten er verdenshistorie. Mahsa Aminis skulle være begyndt at studere jura. I stedet vakte hendes død vreden til live i hele Iran. Og frygten for præstestyret blev begravet sammen med Amini.
Altid opsøgende og smilende
Erfan Mortezaei har et billede af sin kusines arm på sin mobil. Det er taget, mens hun stadig var i live på hospitalet.
På det hvide hospitalsarmbånd står datoen. Patientens navn: Mahsa Amini. Og hendes fars navn. Amjad. Hverken hendes mors navn eller hendes kurdiske navn står skrevet. Han husker hende som en selvstændig kvinde, der turde tage beslutninger.
- Hun var altid opsøgende, smilende og tillidsvækkende, husker han.
Amini var kun patient i kort tid, inden hendes død antændte Iran.
- Jeg er glad for, at hendes navn er blevet lyset for alle dem, der søger friheden i Iran, siger Mortezaei.
I videoen markerer Mahsa Aminis familie hendes fødlsesdag med en kage ved hendes gravsted:
Det værste, du kan opleve
Jina Mahsa Amini kommer fra en familie, der i årtier har været politisk aktiv. Før hun blev anholdt af moralpolitiet har også hendes fætter mærket styrets brutalitet. Det er derfor, Erfan Mortazaei nu bor i eksil på den anden side af grænsen i Irakisk Kurdistan.
Ved frokosttid i 2020 blev han hentet i sit hjem af sikkerhedsstyrker og fængslet for at tilhøre et kurdisk oppositionsparti.
- Jeg tror, noget af det værste du kan opleve er at være en kurdisk politisk fange i et iransk fængsel, siger han.
Han sad fængslet i det centrale fængsel i sin hjemby Saqqez. Ifølge Erfan blev han tæsket og ydmyget, mens han i cellen med andre politiske fanger levede under konstant kamera-overvågning og uden kontakt til sin familie.
- Da jeg blev sluppet fri, var livet umuligt at leve i Saqqez. Efterretningstjenesten bliver ved med at holde øje med dig, så jeg flygtede hertil, siger han.
Ikke en kurdisk protest
Vi mødes ikke langt fra grænsen til Iran på en base, der tilhører det kurdiske parti Komala, der har været i opposition til præstestyret i Iran i årtier. I dag kalder de sig selv “socialistisk” og “ikke ligesom Stalin”.
Basens kat får færden af en mus under en pressening. Granatæbler hænger stadig på træerne. Ikke længe efter at protesterne begyndte, bombede Iran flere baser få kilometer herfra, der tilhører kurdiske oppositionspartier. Droner og missiler dræbte 13 mennesker og sårede 58.
Det iranske styre anklager - udover udefrakommende fjendtlige kræfter - kurderne for at orkestrere de landsdækkende protester i forsøget på at splitte Iran og opnå uafhængighed. En behændig forklaring, mens den landsdækkende opstand fortsætter i hele Iran og udgør den største udfordring for ayatollah Khamenei siden 2009.
Erfan Mortezaei er selv blevet en brik i regimets propaganda, der beskylder ham for at fabrikere historier mod styret.
- Protesterne er ikke en kurdisk protest. De sker på grund af 44 års opsparet vrede i iranernes hjerter. Da min kusine døde, eksploderede den vrede, fortæller han og tilføjer, at det kunne have været en hvilken som helst anden iransk kvinde.
En historisk dag
På trods af volden mod demonstranterne, der ifølge menneskerettighedsorganisationer har slået mindst 244 mennesker ihjel mens tusindvis er blevet arresteret, fortsætter protesterne.
I dag er tilmed en signifikant dag. 40 dages sørgetid efter Mahsa Aminis død er slut, og i her til morgen har demonstranter forsamlet sig ved hendes gravplads, hvor de råber "død over diktatoren".
Det sker på trods af, at der sent i aftes var der forlydender om, at styret har blokeret vejene til Saqqez såvel som at de har lukket skoler og universiteter i de kurdisk dominerede byer. Demonstranter har kaldt til strejke, og der forventes generelt endnu flere protester over hele Iran.
På tværs af Irans forskellige etniciteter er demonstranterne enige om at have fået nok. De vil af med præstestyret. Hvis de lykkes med det, simrer forskellige dagsordener under overfladen. Men lige nu, har Erfan Mortezaei fokus på i dag:
- Jeg tror, i dag vil blive en historisk dag for Iran og for Kurdistan, siger han.