Hamas truer med selvmordsangreb

Hamas' væbnede gren truer med at genoptage selvmordsangreb inde i Israel. Samtidig fordømmer gruppen Israels angreb mod mål i Gaza.

Hamas' væbnede gren truer med at genoptage selvmordsangreb inde i Israel. (Foto: © ABED OMAR QUSINI, Scanpix)

Konflikten mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre skærpes dag for dag.

Senest har Hamas' væbnede gren truet med at angribe israelske skoler, institutioner og kraftværker, hvis Israel fortsætter sine angreb i Gaza.

Samtidig fordømmer gruppen Israels angreb mod mål i Gaza. Israel har iværksat angreb mod mål i Gaza for at få frigivet en bortført israelsk soldat.

- Hvis de fortsætter disse angreb, vil vi slå til mod lignende mål i Israel, som vi ikke tidligere har angrebet, sagde Abu Ubaida, der er talsmand for Hamas' væbnede gren, Izz el-Deen al-Qassam Brigaderne.

Syrien afviser at gribe indPalæstinenserne, der har bortført den israelske soldat, har krævet, at Israel frigiver palæstinensiske fanger i bytte for soldaten, og det er de i deres fulde ret til at kræve, mener nabolandet Syrien.

Det skriver i hvert fald den syriske avis Thisrin som tit udtrykker den syriske regerings holdning.

Og samtidig afviser avisen Israels og USAs krav om at soldaten bliver frigivet uden betingelser.

De mest militante palæstinensiske Hamasledere bor i Syrien. Men Syrien afviser at gribe ind i bortførelsen, så længe Israel fortsætter de miltære angreb på Gaza.

Israel bruger al sin magthar i dag bedt hæren om at bruge "al sin magt" til at jagte alle der står bag gidseltagningen af den israelske soldat.

Første eksempel på dét så man allerede i morges, da israelske styrker bombede den palæstinensiske premierministers kontor.

Og situationen kan meget vel spidse yderligere til. FN frygter, at et massivt israelsk angreb i Gaza risikerer at drive 25.000 palæstinensere på flugt.

FN er derfor ved at lave planer for, hvordan man skal forsyne de titusinder af palæstinensere med mad, medicin og husly.

Hvis Israel angriber på flere fronter samtidig, frygter FN, at det i værste fald vil betyde, at Gaza bliver revet over i to dele.

Gaza har 1,4 millioner indbyggere.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532d97056187a20a446ce156