GRAFIK Sådan er en undtagelsestilstand

Soldater patruljerer Paris’ gader, museer og markeder er mennesketomme og landets grænseovergange er under skarp bevogtning. Frankrig er i undtagelsestilstand.

(Foto: © Grafik Mie Hvidkjær, DR Nyheder)

Det er hverdag efter fredagens terrorangreb i Paris.

Men det er langt fra en hverdag, som de franske borgere kender den. Det største terrorangreb mod Frankrig i efterkrigstiden har sat sig spor.

Paris’ teatre og travle markeder er mennesketomme, da regeringen har beordret dem lukket. Soldater patruljerer hovedstadens gader med skarpladte våben, mens franske hjem kan ransages dag og nat.

Frankrig er i undtagelsestilstand.

Hvad betyder det?

Det erklærede præsident François Hollande straks efter terrorangrebet, og onsdag ventes han at bede parlamentet om at forlænge den med tre måneder.

Det gør han med en lov fra 1955, hvor han kan give myndigheder og militær flere beføjelser end loven ellers giver ret til, hvis begivenheder truer med at skabe en ”katastrofe”, eller staten er truet.

Det skete senest i november 2005, hvor sammenstød mellem efterkommere af indvandrere og politi satte flere forstadskvarterer i brand i blandt andet Paris. Den varede helt til februar 2006.

Men hvad er en ”etat d’urgence” og hvad betyder den for hverdagen i Frankrig? Og for dig, der allerede er der som turist eller snart skal besøge byernes by?

Det kan du se af grafikken i toppen af artiklen.