Hele Nørrebro jævnet med jorden.
Det ville nogenlunde være konsekvensen, hvis bomben, der blev anvendt til den nordkoreanske atomprøvesprængning i nat, blev kastet ned over København.
Ifølge det sydkoreanske forsvarsministerium er bomben målt til omkring 10 kiloton, og det er ikke langt fra styrken på den bombe, der under Anden Verdenskrig blev sprængt i japanske Hiroshima.
- Bomben i Hiroshima vurderede man til cirka 15 kiloton, og atomprøvesprængningen i Nordkorea minder en del om den. Så det er nogenlunde samme potentielle ødelæggelser, der vil være tale om, forklarer Bent Lauritzen, der er afdelingschef på DTU’s Center for Nukleare Teknologier.
I Hiroshima var omfanget af bomben samlet set et areal på godt 11 kvadratkilometer, og ifølge et estimat fra den amerikanske hær i 1946 omkom 66.000 mennesker. Lige så mange blev såret.
Antallet af menneskeliv afhænger selvfølgelig af befolkningstætheden i det ramte område. Det københavnske kvarter Nørrebro, som mere eller mindre svarer til bombens størrelse, har mere end 75.000 indbyggere.
Sandsynligvis en uran- eller plutoniumbombe
Bent Lauritzen understreger dog, at der er en del usikkerheder forbundet med atomprøvesprængningen, der er Nordkoreas femte til dato.
- Der er stadig ikke bekræftet, hvilken type bombe, der er blevet sprunget. Men det mest sandsynlige er en uranbombe, ligesom den i Hiroshima, eller en plutoniumbombe – det harmonerer med den sydkoreanske vurdering på 10 kiloton, siger han.
Han forklarer desuden, at det er vanskeligt at bestemme sprængningens karakteristika nærmere, da den er foretaget under jorden. Derfor kan der ikke måles på de radioaktive stoffer, der dannes ved eksplosionen.
- Vi har ikke meget data til rådighed ud over de seismiske målinger og det, som Nordkorea selv siger – og det er der en svingende grad af tiltro til, siger Bent Lauritzen og pointerer, at der før har været et misforhold mellem det, Nordkorea har meldt ud, og de konkrete målinger.
Radioaktiv fare
I kølvandet på atomprøvesprængningen i Nordkorea overvåger Kina og Japan radioaktive udslag i regionerne tættest på. Og det er ikke kun selve eksplosionen, der udgør en fare, forklarer Bent Lauritzen.
- Under eksplosionen vil der dannes radioaktive stoffer, der kommer bredere ud end selve sprængningen, og som også kan være dødbringende.
- Men det mest dødbringende er eksplosionen i sig selv, netop fordi der er tale om så stor en energiudladning, siger Bent Lauritzen.