Næsten 60 millioner mennesker på verdensplan har følt sig tvunget til at flygte fra deres hjem, siger den seneste samlede opgørelse med tal for 2014 fra FN’s flygtningeorganisation UNHCR.
Ved offentliggørelsen af den triste rekord udtalte FN’s flygtningehøjkommissær Antonio Guterres, at han ikke forventer nogen bedring i 2015.
- Der er en multiplikation af nye kriser. Syrien-Irak krisen fik mega-dimensioner, og samtidig har de gamle kriser ingen løsninger, sagde Antonio Guterres.
DRs egne eksperter deler Guterres' dystre udsigter, når man kigger man på de ti lande, som topper listen over steder, hvor mennesker flygter fra deres hjem.
For der er nemlig ikke mange tegn på løsninger, når man kigger på de bagvedliggende konflikter, der skaber de store flygtningestrømme - og som du kan læse om i grafikken over artiklen:
Syrien og Irak: Umulige forhandlinger
Både i Syrien og Irak kræver en løsning af flygtningekriserne, at traditionelle fjender sætter sig til forhandlingsbordet.
Men det har lange udsigter, mener Mellemøsten-analytiker i DR Birgitte Vestermark:
- I Syrien er der godt nok nogle bestræbelser på at samle oppositionen og det syriske regime omkring samme bord. Men jeg tror ikke, at det er noget, der får nogen effekt på den korte bane. På en diplomatiske bane er der lidt mere optimisme, fordi man har fået en atomaftale med Iran, der støtter præsident al-Assad. Men de storpolitiske spændinger vil alligevel spænde ben i en rum tid, for jeg tror ikke, at du kan få iranerne og Saudi-Arabien, der støtter den anden side i konflikten, til at mødes.
I Irak er det landets shiamuslimsk dominerede regering, som skal mødes med landets sunnimuslimske mindretal, hvis landet for alvor skal få gjort noget ved Islamisk Stat. Igen er prognosen dårlig:
- Det er en enorm lang proces, der handler om at skabe tillid. Og jeg kan ikke forestille mig, at der kommer noget stop i flygtningestrømmen lige foreløbig.
Afghanistan og Pakistan: Usvækket Taliban
I Afghanistan og Pakistan er det truslen fra Taliban-bevægelsen, som er fællesnævneren for de høje flygtningetal.
I Afghanistan var der for nylig en vis optimisme for, at man kunne få gang i fredsforhandlinger med Taliban.
- Men så kom det frem, at Talibans leder Mulllah Omar havde været død i to år. Der kom en ny leder, og så stoppede forhandlingerne, fortæller Asien-korrespondent Philip Khokhar:
- Men selv hvis man hypotetisk set forestiller sig, at der skulle komme fred i Afghanistan - hvilket jeg har meget svært ved at se lige foreløbig- så vil der stadig være rigtig mange, som flygter fra fattigdom i håbet om at få et bedre liv et andet sted.
Korrespondenten ser heller ingen spor af forbedringer på den anden side af grænsen i Pakistan, hvor Taliban og andre militante grupper har fået over en million mennesker til at flygte fra stammeområderne i den nordøstlige del af landet.
Afrika: Et enkelt lyspunkt
Skal man finde et par enkelte lyspunkter på den ellers ret deprimerende top 10, så skal man kigge mod Afrika.
Der er nemlig spæde tegn på fremgang i Somalia og Sydsudan.
- Man regner med, at Sydsudans præsident Salva Kiir underskriver en fredsaftale med sin rival og tidligere vicepræsident Riek Machar inden for to uger. Det kan lette flygtningekrisen i landet - hvis altså aftalen bliver overholdt, siger Afrika-kender i DR Frank Nellemann.
Han har derudover svært ved at mobilisere optimisme, når det gælder de øvrige afrikanske lande, hvor flest mennesker flygter fra deres hjem.
I Nigeria kunne man håbe, at landets nye præsident Muhammadu Buhari kunne få større succes med at bekæmpe terrorgruppen Boko Haram - men Frank Nellemann mener, det bliver meget svært.
Og lyset bliver slukket helt, når det gælder de øvrige afrikanske lande på listen: DR Congo, Den Centralafrikanske Republik og Eritrea.
- Det er åbenbart uløselige konflikter, sammenfatter Frank Nellemann.