GRAFIK Disse 22 vil gerne være USA's næste præsident

Valgkampen før præsidentvalget i USA i 2016 er for længst i gang. Læs om alle aspiranterne.

Amerikanerne skal til præsidentvalg i november 2016. Men valgkampen er for længst skudt i gang.

I januar 2016 begynder de såkaldte primærvalg, der afgør, hvem USA's to store partier - Demokraterne og Republikanerne - hver især stiller op til præsidentvalget.

Hos Demokraterne tyder alt foreløbig på, at tidligere førstedame og forhenværende udenrigsminister Hillary Clinton løber med nomineringen.

Men hos Republikanerne er feltet langt mere tætpakket og uforudsigeligt.

I meningsmålingerne fører den farverige erhvervsmand og tv-stjerne Donald Trump i øjeblikket. Men mange amerikanske medier og kommentatorer nægter fortsat at tage hans kandidatur seriøst. Scott Walker og Jeb Bush ligger som nummer to og tre efter Trump i de aktuelle målinger.

I grafikken herover kan du læse om alle de politikere, som forsøger at blive USA's 45. præsident - både dem, der allerede har meddelt deres kandidatur, og dem, som ventes at gøre det.