Panagiotis Panagiotopoulos løfter forsigtigt en vokstavle ud af bistaden.
Han vender og drejer tavlen, ser nøje efter om bierne har det godt, og sænker hovedet ned mod dem og laver en kysmund.
- Jeg elsker mine bier, siger den græske biavler i landsbyen Markópoulo syd for Athen.
Ligesom Panagiotis Panagiotopoulos passer omhyggeligt på sine bier, værner han også om sit lands historie.
Med til historien om Grækenland hører den mere end 2000 år gamle historie om Makedonien, der også er navnet på Grækenlands største region i den nordøstlige del af landet.
- Makedonien er i alle grækeres hjerte. Og vi føler os ærlig talt uretfærdigt behandlet. Min græske sjæl gør oprør, siger han ved tanken om den aftale, der vil give nabolandet lov til at kalde sig Nordmakedonien.
Lang diplomatisk navnestrid
Navnestriden er en af de længstvarende diplomatiske kriser i Europa. Den går tilbage til 1991, da Jugoslavien brød sammen.
Dengang erklærede Republikken Makedonien sig selvstændig, men Grækenland protesterede.
Efter græsk krav blev det nye land derfor optaget i FN under navnet “den tidligere jugoslaviske republik Makedonien” i 1993.
Bag den græske utilfredshed lå en frygt for, at nabolandet ville gøre krav på græsk territorium. Og denne frygt eksisterer stadig blandt mange grækere.
- Navnet Makedonien er græsk. Vi har ikke noget problem med, at det slaviske folk har deres eget land. Men de skal ikke røre ved navnet Makedonien, mener Panagiotis Panagiotopoulos.
Flertallet af grækerne er imod
Mere end halvdelen af den græske befolkning er ligesom biavleren fra Markópoulo derfor imod den historiske aftale, som lederne af Grækenland og Makedonien blev enige om i juni sidste år.
Aftalen siger, at Makedonien skal ændre landets navn til Republikken Nordmakedonien i sin forfatning.
Grækenland på den anden side skal ophæve sit veto over for et makedonsk medlemskab af Nato og EU.
For knap to uger siden godkendte det makedonske parlament så aftalen, og nu er det grækernes tur.
Parlamentet i Athen ventes i morgen at stemme om den omstridte aftale - først derefter kan navneskiftet træde officielt i kraft.
Føler sig forrådt
Stort set hele oppositionen i Grækenland er imod aftalen, fordi indbyggerne i nabolandet kan kalde sig makedonere og deres sprog vil blive anerkendt som makedonsk.
- Vi føler os forrådt af regeringen. Navnet Makedonien er helligt for grækerne. Dette er et sort kapitel i græsk historie, siger biavleren Panagiotis Panagiotopoulos.
Efter alt at dømme vil den græske premierminister Alexis Tsípras lige præcis kunne mestre det nødvendige flertal for at få godkendt aftalen.
Sker det, kan der sættes punktum i en næsten 30 år gammel navnestrid, og Europa vil få et nyt navn på landkortet: Nordmakedonien.