Gazas indbyggere ved ikke, hvad der venter efter våbenhvilen: 'Rykker krigen sydpå nu? Er vi i sikkerhed, eller venter vi på døden?'

Våbenhvilen mellem Israel og Hamas blev forlænget igen. Men krigen lurer i horisonten.

(Foto: © Ibraheem Abu Mustafa, Ritzau Scanpix)

I fredags indledte Israel og Hamas en midlertidig pause i kamphandlingerne, der i morges - i sidste øjeblik - blev forlænget indtil i morgen.

Den seneste tids våbenhvile har betydet et stop for luftbombardementerne af Gaza og krigshandlingerne i enklavens gader. Samtidig har det givet mulighed for, at hårdt tiltrængt nødhjælp har kunnet nå frem flere steder.

Palæstinensere ses flygte sydpå, mens nødhjælp snegler sig nordpå nær Gaza By på dette foto fra i mandags. (Foto: © Ibraheem Abu Mustafa, Ritzau Scanpix)

Men samtidig tyder meget på, at krigen vender tilbage til Gaza, inden for den nærmeste fremtid.

- Jeg tror ikke på, at vi kan undgå en krigsfase mere, fordi Israel er så langt fra deres militære mål, sagde Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, i går til DR.

I sidste uge sagde den israelske forsvarsminister, Yoav Gallant, ligeledes, at han forventer, at kampene vil fortsætte i mindst to måneder.

- Dette vil være en kort pause, og når den er slut, vil kampene fortsætte på intens vis, lød det fra Gallant ifølge den israelske avis Haaretz.

Så mens Gazas indbyggere benytter pausen til blandt andet at få skaffet forsyninger, og se om deres hjem stadig står, bekymrer flere sig over, hvad der venter på den anden side af våbenhvilen.

'Er vi i sikkerhed, eller venter vi på døden?'

Én af dem er den palæstinensiske kvinde Fidaa Al-Araj.

- Vi har en fortid fyldt med våbenhviler, der er blevet brudt på brutal vis, siger hun i en lydfil, som hun optog i mandags.

Hun er mor til fem, ansat hos NGO'en Oxfam som humanitær medarbejder og boede indtil krigsudbruddet i Gaza By i den nordlige del af enklaven.

Hun opfatter våbenstilstanden som værende ganske skrøbelig.

- Jeg forventer, at den kan blive brudt når som helst, og derfor forlader følelsen af ængstelighed mig ikke, siger hun i lydoptagelsen.

Her fortæller hun, at det helt store spørgsmål for hende og alle, hun kender, er, hvad der kommer efter våbenhvilen.

- Fortsætter krigen efter våbenhvilen? Bliver det værre? Det er vores livs spørgsmål.

- Man har følelsen af, at man ikke ved noget, og at man ikke kan bestemme noget. Man lever dag for dag, time for time, siger Fidaa Al-Araj.

- Det andet scenarie er, hvis krigen fortsætter. Hvad sker der så? Rykker den sydpå nu? Er vi i sikkerhed, eller venter vi på døden?

- Hvad bliver det næste?, er min største frygt, siger hun.

To piger sidder i sofaen i resterne af deres hjem i Khan Yunes i det sydlige Gaza. (Foto: © MOHAMMED SALEM, Ritzau Scanpix)

'Folk lever på gaden'

NGO-medarbejderen fortæller, at hun i mandags forlod sit hjem og så blandt andet familiemedlemmer og venner for første gang i 50 dage.

Og det var hårdt, siger hun.

- Det er meget hjerteskærende. Folk lever på gaden, bor i telte og i interimistiske huse.

- Otte familier bor i huset, jeg besøgte i dag. Det er et hus med tre soveværelser.

- Levevilkårene er skrækkelige, forfærdelige, siger Fidaa Al-Araj, der peger på stor mangel på fornødenheder som rent vand og fødevarer.

'En dråbe i et meget tørt og tørstigt hav'

I løbet af våbenhvilen er hundredvis af lastbiler med nødhjælp kommet ind i Gaza i et forsøg på at levere forsyninger til de over to millioner indbyggere i enklaven.

Men for Fidaa Al-Araj - i hvert fald tidligere på ugen, da hun optog lydfilen - har hjælpen langt fra været nok.

Siden våbenhvilens begyndelse den 24. november er i omegnen af 200 lastbiler med nødhjælp kommet ind om dagen. Men inden den 7. oktober ankom der dagligt omkring 500 lastbiler til Gaza. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)

Hun siger, at tv-billederne af utallige lastbiler, der krydser grænsen med varer, brændstof og gas ikke reflekterer virkeligheden, hvor hun er.

- Det, der når ind i Gaza, er dårligt nok en dråbe i et meget tørt og tørstigt hav. Det er intet i forhold til, hvad der tidligere kom ind.

- Det er intet for et sted, der blev fuldstændig afskåret fra verden i 50 dage, lyder det fra Fidaa Al-Araj, som peger på, at mange af de 1,7 millioner internt fordrevne i Gaza har været nødt til at flygte uden deres ejendele.

- Adgangen til mad, til vand, til alt er stadig svær. Det er næsten umuligt, og det sker ikke uden store anstrengelser og venten. Det er på ingen måde nemt, siger Fidaa Al-Araj.

På dette foto fra i dag ses utallige internt fordrevne palæstinensere stå i kø til mad i Rafah i det sydlige Gaza. (Foto: © Mohammed Abed, Ritzau Scanpix)

Og hendes udmelding står ikke alene.

Tidligere i dag lød meldingen fra FN's børneorganisation, Unicef, at den nødhjælp, der kommer ind i øjeblikket, ikke engang er nok til de allerhårdest trængende i enklaven.

- Det er den rigtige type hjælp, vi får ind. Men det er kun til de allerhårdest sårede og dem, der har mest brug for det. Og mængden af nødhjælp er ikke engang nok til at dække deres behov, lyder det fra Unicef-talsmand James Elder på et videopressemøde fra Gazastriben.

- Mængden af nødhjælp er nødt til at blive mangedoblet. Alt bliver brugt til nødsituationer lige nu, tilføjer han.

Hvor står EU, når det kommer til krigen i Gaza? Det er af spørgsmålene, der rejser sig, efter nogle uger med skiftende udmeldinger fra Bruxelles. Det kan du høre mere om i dette afsnit af podcasten Orientering Udsyn: