Nu er de første to kilometer af "en af Europas smukkeste cykelture" åbnet, ifølge den italienske tv-station RAI.
Omkring 220.000 turister valfarter hvert år til Gardasøen i det nordlige Italien, og i 2021 vil de kunne cykle hele vejen rundt på en ’svævende’ sti, som er forankret i klipperne.
Der er 140 kilometer rundt om Italiens største og mest berømte sø, og projektet kommer til at koste 760 millioner kroner.
Dele af ruten kommer helt ned til vandkanten, og selv om den er tiltænkt alle former for cyklister, vil der blive tilføjet alternativer som bådfart til de hårdeste strækninger.
Også fodgængere vil have adgang til stien, og derfor bliver cyklisterne blive underlagt fartbegrænsninger på turen.
Projektet blev skudt i gang i april i år, og håbet er, at turisterne dermed også vil nå ud til de mindre besøgte landsbyer i området.
Øverst i artiklen kan du se droneoptagelser af den første del af cykelbroen.
Opdateret med information om adgang for fodgængere.