'Gå af!': Dagens demonstration mod præsidenten kan blive Hvideruslands største

Selvom præsident Lukasjenko har beordret militæret og politiet til at slå hårdt ned, fortsætter hårdnakket opposition.

Allerede nu er anslået 200.000 på Uafhængighedspladsen og i gaderne i Hvideruslands hovedstad Minsk. (Foto: © VASILY FEDOSENKO, Scanpix)

Akkurat som i søndags marcherer titusinder af hviderussiske demonstranter netop nu mod Uafhængighedspladsen i landets hovedstad Minsk.

  • Oppositionen i Hviderusland er massivt til stede nu i Minsks gader og har ét simpelt krav til præsidenten: Gå af!. (Foto: © VASILY FEDOSENKO, Scanpix)
  • Myndighederne har på forhånd advaret demonstranterne mod at samles. (Foto: © SERGEI GAPON, Scanpix)
  • For en uge siden var flere end 200.000 demonstranter samlet i hovedstaden Minsk. Billedet her er fra i dag. (Foto: © VASILY FEDOSENKO, Scanpix)
1 / 3

Klædt hovedsageligt i rødt og hvidt forsøger den vrede opposition at fastholde presset på præsident Aleksandr Lukasjenko, der forud for weekenden har indsat militæret samt sikkerhedstjenesten KGB i gaderne.

Via højtalere advarer politiet demonstranterne mod at forstyrre den offentlige orden, men hver gang mødes advarslerne af tilråbene "gå af!" og "længe leve Hviderusland!"

Hviderusland har været præget af voldsomme demonstrationer de seneste uger efter et omstridt valgresultat, der viste en overvældende sejr til Aleksandr Lukasjenko, der nu leder landet på 26. år.

- Vi har to simple krav: Retfærdige valg og ingen vold, siger den 32-årige demonstrant Igor til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge det uafhængige medie Tut er flere end 200.000 demonstranter allerede samlet på Uafhængighedspladsen. Samtidig melder flere hviderussiske journalister på Twitter, at dagens demonstration kan blive den største i landets historie.

Lukasjenko: Fremmede kræfter står bag uroligheder

Hviderusland grænser op mod Rusland mod øst og Ukraine mod syd. Men går man i stedet mod vest støder man på EU- og Nato-medlemmer som Litauen og Polen.

Og netop her er europæisk støttede tropper ifærd med at samles på grænsen til Hviderusland. Det mener i hvert fald Aleksandr Lukasjenko, der derfor har bedt militæret om at være 'i højeste beredskab', siger han.- Det er disse fremmede kræfter, der står bag situationen i vores land, hvor de forsøger at vælte myndighederne.

  • Dagens demonstration kan blive historisk i Hviderusland. (Foto: © STRINGER, Scanpix)
  • De røde og hvide farver er blevet synonym med protestbevægelsen i landet. (Foto: © Tatyana Zenkovich, Scanpix)
  • Forud for dagens demonstration har præsident Lukasjenko beordret militæret og politiet til at slå hårdt ned på 'uro i gaden'. (Foto: © VASILY FEDOSENKO, Scanpix)
1 / 3

Præsidentens anklage afvises af Nato og ifølge nabolandet Litauens præsident Gitanas Nauseda, ved han udmærket, hvad kollegaen i Hviderusland har gang i, siger han.

- Det hviderussiske regime forsøger at fjerne fokus fra landets interne problemer ved hjælp af grundløse udmeldinger om en opdigtet ydre trussel, siger han til AFP.

Også Polen har kaldt beskyldningerne for "overraskende" og "triste".

Natten mellem søndag den 9. og mandag den 10. udviklede demostrationerne sig voldsomt, og politiet slog hårdt ned med blandt andet chokgranater mod de civile demonstranter. Matilde Kimer var til stede i Minsk:

Oppositionsleder har taget flugten

Lederen af den hviderussiske opposition, 37-årige Svetlana Tikhanovskaja, forlod landet ummidelbart efter valget.

Hun opholder sig nu i Litauen for at beskytte sig selv og sin familie, har hun forklaret. Samtidig har hun opfordret demonstranterne til at fortsætte. Svetlana Tikhanovskaja ved endnu ikke, hvornår hun kan vende hjem til Hviderusland igen, men hun har tidligere sagt, at hun er klar til at lede landet i en overgangsfase.

Aleksander Lukasjenko har afvist, at præsidentvalget kan gå om. Ved de seneste seks valg har han vundet med 75-85 procent af stemmerne ifølge officielle tal.

Ved en folkeafstemning i 2004 blev det afgjort, at Lukasjenko kunne få lov at blive siddende som præsident i et ubegrænset antal valgperioder og ikke kun i to, som oprindeligt var lov.