Panik og angst har lagt sig som en tung tåge over civilbefolkningen i det nordlige Syrien.
Efter mere end et døgn med luft - og missilangreb satte Tyrkiet i aftes også landtropper ind over grænsen til Syrien og har ifølge det tyrkiske forsvarsministerium ramt 181 'terrorist mål' i grænseområdet.
Hundredvis af civile er flygtet fra området, og der er også meldinger om dræbte civile, fortæller DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund.
- Vi ved, der har været kampe omring en by på grænsen til Tyrkiet, og fra kurdisk side lyder det, at der tale om en håndfuld dræbte civile og nogle enkelte fra den såkaldte YPG-milits, siger han.
Han understreger, at tallene endnu kun er bekræfter fra de kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker, SDF.
- Det er en stor frygt for, hvad der nu skal ske. Og hvis det bliver et omfattende angreb, vil det ikke bare drive den militære milits, men også titusinder af civile på flugt.
- Bliver vi dræbt, hvis vi bliver her?
Så langt er den 22-årige Diana Ayoub endnu ikke villig til at gå. Hun bor i Kobane og bekræfter, at stemningen i byen været anspændt, siden USA natten til søndag meddelte, at de amerikanske styrker i området trækkes tilbage.
- Når man møder nogen, er det første, de spørger om: Hvad skal der ske med os? Dernæst: Har Trump sagt noget nyt? Har Erdogan fremsat nye trusler? Skal vi flygte, og bliver vi dræbt, hvis vil bliver her? fortæller hun til Middle East Eye.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, bekræftede i går, at tyrkerne sammen med syriske soldater var begyndt at angribe den kurdiske milits YPG.
For Erdogan er en kurdisk selvstyre-enhed på grænsen til Tyrkiet uacceptabel. Tyrkerne forbinder YPG med organisationen PKK, som betragtes som en terrororganisation af både Tyrkiet og EU.
Derfor er målet at få 'neutraliseret den længerevarende trussel', som tyrkerne mener, den kurdiske milits udgør.
I et brev til FN's Sikkerhedsråd slår tyrkerne fast, at deres handlinger er 'afmålte og ansvarlige'. Efter planen mødes Sikkerhedsrådet senere i dag.
Her er de første tv-billeder af mål, som er blevet ramt i det nordlige Syrien:
Kritik af Trump
Både fra politiske støtter og modstandere i USA er Trumps beslutning om at trække de amerikanske styrker væk fra området blevet mødt af hård kritik.
En del af kritikken har været, at USA har svigtet sine allierede i bekæmpelsen af IS, den kurdiske YPG-milits, men også at det tyrkiske angreb nu risikerer at skabe kaotiske tilstande, der giver IS mulighed for at genetablere sig.
- Kurderne hævder, at der allerede er blevet bombet nær et af de fængsler, der huser IS- fanger. Og de har sagt, at når den tyrkiske offensiv er i gang, så kan de ikke prioritere at bevogte fængslerne, hvor der sidder folk, som har været en del af terrororganisationen og har kæmpet med IS, men må kæmpe mod tyrkerne, siger Michael S. Lund.
USA's præsident har de seneste dage forsvaret sin beslutning på Twitter og understreget, at USA ikke på nogen måde støtter den tyrkiske aktion.
Samtidig bekræfter Trump, at USA har overtaget varetægten af en gruppe IS-krigere, der skal flyttes fra et af de kurdisk-kontrollerede krigsfængsler i det nordlige Syrien.
Det gælder blandt andet to britiske IS-krigere, der har kæmpet for den gruppe, som blev betegnet som "The Beatles". De menes at have ansvaret for at have likvideret en række vestlige fanger, heriblandt journalister og nødhjælpsmedarbejdere.
Anerkender Tyrkiets problem
Både i Nato og i EU anerkender man Tyrkiets sikkerhedsproblem ved grænsen til Syrien, men fraråder en militær offensiv.
- Jeg regner med, at Tyrkiet vil udvise tilbageholdenhed og sikre, at de fremskridt vi har gjort i kampen mod IS ikke bliver sat over styr, skriver Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, der skal mødes med præsident Erdogan i morgen.
Men Tyrkiet har relativt frit spil, vurderer seniorforsker ved Dansk Insitut for Internationale Studier, Lars Erslev Andersen.
- Det er svært at se, at hvordan tyrkerne skulle blive forhindret i at nedkæmpe YPG, hvis de vil det. Selvom USA siger, at de ikke støtter aktionen, anerkender man samtidig tyrkernes sikkerhedsproblem, siger han og tilføjer:
- EU har heller ikke rigtig nogen muskler at spille med, fordi de er bekymret for, hvad Erdogan kan finde på med hensyn til den flygtningeaftale, man har indgået, siger han.
Efter op mod en million flygtninge kom til Europa i 2015, forhandlede EU og Tyrkiet en aftale på plads, der blandt andet havde til formål at bremse strømmen af migranter fra Tyrkiet til de græske øer.